1692 626
Fr. om Land Rytterie i Norge 5-7 §. 30 Apr. Bogholderen eller Leilændingerne og Opsidderne beyiislig foredrages, at samme Leilændinger og Opsiddere af deres Landdrotter og Eiermænd imod Loven beviislig fornærmes, først ved mindelig Erindring til Vedkommende derpaa søge at raade Boed; men frugter det ikke, da det ved Lands Lov og Ret lade paatale og til endelig Dom og Tilrettesættelse forfølge, hvilket ved Bogholderen, efter de Deputeredes Anordning, bør Fee. Og mane alle de Sager, som efter de Depute redes Anordning (Rytter og Dragon: Qvartererne og deres Opsiddere og Leilændinger, saavel i dette som andre Tilfælde, vedkommende) ved Retten gisres an hængige eller af andre did indstevnes, af Bogholderen ved Indlægge, Acter og Documenter procederes paa ustemplet Papiir, og paa lige Maade med Dommene, og hvad videre deraf dependerer, uden nogen Betaling til ham udfærdiges, men Vederparterne betale deraf efter Loven og Stemplet Papiirs-Frr. 6. Dersom nogen Proprietair selv af saadanne til Rytter eller Dragon Qvarterer udlagte Gaarde vil svare Kongen til den Tie neste, de deraf ere pligtige efter denne Ordonnance, og selv staae for Rytteren eller Dragonen, som derfor bør ride, maae det ham bevilges, naar Qvarteret kun bol des stedse i tilbørlig Stand og Velmagt. 7.) Bes findes saadanne deres Ryttere eller Dragoner sig imod dem i nogen Maade usømmelig og utilborlig at forholde, og nogen sig derover paa General Mynstringen beklager samt tillige præsenterer en anden dygtig Karl, hvorved Kongens Tieneste bedre kan vorde forsynet, da maae det vel, med den ved samme General Wynstring tilstede værende høieste Krigs Officeers (i Statholderens og Ge neral Feldtmarskalkens Fraværelse) Gotfindende tillades, at den, som vorder præsenteret, antages, og den Paa klagede efter Sagens befundne Beskaffenhed og efter Krigs:
