1698 760
2 Apr. Fr. om Faar c. p. Færge 1 §. 1.) Om at kiende Saar, og hvordan enhver bór at omganes med Saar eller Sovde Handel: Dersom 2de Mænd eller flere eie Faar tilsammen i en Hauge eller Mark, og begge vil slagte deres Faar, og vil tage det første, fem ikke er mærket, enten det er Lam eller gammelt Faar, og hver vil beholde det, som han tog enten ved Hund eller andet Middel, enten han det cier eller ikke, da bør saadant Tag ei være; ca paa det at ingen ulovlig Stik sal begyndes i Landet, da aisres om Faare Handel saadan en Skiben og Anordning, at Dera ledes afstaaes, skal være: Sondenfio ds, som er Syderee og Sandee med fine annecterede Der, faaveliom og Sefoe, Kolteroe og Nolsee, Li Stind hver Liv Soyd, og Nordenfiords, som indbe atter de ovrige Der, Styffet Tolv Stind, dog alene udi denne Handel. 4.) De, som Søyden saaledes overd ages, fal, om de det formane, dem stvar betale; hvis ei, fal deres Creditor, som dem Sonden betroet haver, de for. til næste Hest va Slagte-Tid efter, unde fin sommeline Betaling af det Glaat, som hans Debitorer paa deres Andeel be komme, indtil afbetalt er, og om det end ei ffee: forste Aar, da i de følgende. 5.) Skulle disse ikke om Prisen forenes, bor de øvrige fods-Eiere famme Slagte Gord ester Billighed vurdere, hvormed begge parter fal noies. 6.) Ingen fal funne undskylde sig dermed, at han ikke har Soyd over fin Sfibning; thi, uagtet der er liden eller megen Seyd paa Daugen, fal deg Sam menlæg fee e ter ovenanførte 29, og ingen Kiending Herefter tacles. 7.) Stulde nogen Hauge-art her efter underflade sig at have Kiending, enten ene eller tilligemed kællig, bor de, som dertil Aarsag ere, have forbrudt saa meget, som samme deres Kiendings-oyd er værd, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til den, Sammenlægget begierer, og dog desuden firar lægge famme i Fallig med de andre, og fal Soffelmændene hermed have neie Indieende. 8.) J Fald ved denne Forandring imellem Indbyggerne fulde opkomne nogen Slags Dispoter angaaende Martefiællene, Hauge-Varternes Storlighed og andet, maae de derom feae deres Suffelmand, som neie bor undersøge Trætten og deci dere dem imellem; ere de Twistende dermed ei forneiede, maae de tilligemed Sysselmanden andrace deres Sag for Langmanden og Landicgden, hvilke endelig ber fille Træt. ten, hvorved det bar forblive, paa det heraf ei skal reise fis Processer til Indbyggernes Fornærmelse.
