1823
4
Pl. om Testamenter og Bestikkelser 3-7 §. 8 Jan. ere affattede, blive i deres Bard, saafremt de enten ere forsynebe med Kgl. Stadfæstelse, eller have Hiemmel i Loven og Anordningernes Forskrifter, eller i dertil meddeelte facultates testandi, saaledes vil og de alles rede oprettede Testamenter endnu kunne ventes confir merede i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Megler, naar de til Cancelliet fremsendes inden 6 Maaneder efter denne Placats Kundgjørelse, saafremt Testators Død eller andre Omstændigheder have foraarfaget at han ikke har kunnet gientage sin sidste Villie under de former, som, efter de foranførte Bestemmel ser i I §, vilde være fornødne. 4.) Saa vil og Kongen have Sig forbeholdet, i enkelte Tilfælde, at giøre Undtagelse fra foranførte Bestemmelser, naar et Testament, hvorpaa der efter Teftators Dod søges Kgl. Stadfæstelse, synligen bærer Præg af heelt igien nem at være revet med den Afdødes Haand og der svrigt ere særdeles Omstændigheder, som anbefale slig Undtagelse. 5.) I de Tilfælde, hvor et Testas ment er gieldende uden Kgl. Confirmation, bør og Testamentets Ægthed bekræftes paa den i I § fores Erevne Maade, dog undtages herfra de Testamenter, som af Selveiere oprettes paa den i Fr. 13 Maj. 1769 fastsatte Maade, ligesom og de særdeles Bestemmelser blive ved Magt, som ere givne om de Testamenter, der giores i Feldten eller inden Skibsborde. 6.) Ved Bestikkelser skal de mundtlige Svar, som af de Paagieldende gives, ikke imod disses Benægtelse komme i Betragtning, med mindre Beskikkelsen er udført af Notarius publicus. 7.) Det skal under strængeste Embedsansvarlighed være Notarius paalagt, personlig at udføre de Handlinger og modtage de Erklæringer, som han attesterer. Dog kan, hvis det behøves, en anden paalidelig Mand constitueres i Kiøbenhavn af Cancel: