1824
108
108Fr.om Prafters Embed ang. Ægteff. 14-16§. der ikke er beskikket som Præst 30 Apr. maa afgaae Riefebetienterne, eller andre, i deres Settigheder hvorfor og Attest om, at alle Bedkommende have nydt deres Ret, bør fremlægges inden Vielsen maa forrettes. Saa bør og, i intet Tilfælde, Biel sen forrettes af nogen, ved en vis Menighed. Og da den Præft, der forretter Handlingen, som saadan, bliver ansvarlig for, at alt, hvad Loven, med hensyn til den, byder, er iagttaget, saa have og Vedfemmende at henvende sig til ham med de fornødne Beviisligheder om, at de ere berettigede til at indgaae Ægteskab med hinanden, samt i saa Henseende at stille ham Forlovere. Den forrettede Vielse bør han dernæst besørge fuldstændigen protocolleret i den Kirkes Ministerialbog, ved hvilken han er ansat som Præst, og strar derom meddele Underretning til den Præst, som Vielsen, efter Lovens Forskrifter, vilde tilfalde, paa det at denne derom kan indføre det Fors nødne i sin Ministerialbog. Endelig har og den vedkommende Præst, i den Attest, med hvilken han, som ovenanført, skal forsyne den Uvedkommende, for inden Vielsen maa forrettes, tillige at anmærke, omnoget er foregaaet, som kan være til Hinder for Pers sonernes Egteskab; af hvilken Aarsag og Enhver, der troer sig at have nogen lovlig Indsigelse imod et Ægtes stab, altid bør lade det Forbud, hvortil han maatte finde sig befsiet, forkynde for den Præst, som efter Loven var berettiget til Vielsen, uagtet Tilladelse til at lade den forrette af uvedkommende Præst maatte fin de Sted. 15.) Brudevielse bør, hvor ei Bevilling til at lade sig vie i Huset er meddeelt, i Alminde lighed forrettes i Kirken. 16.) Dog, dersom nogen paa sit Sygeleie begiærer at vies, og Omstendighederne ikke tilstede at oppebie Bevilling dertil, bor Dette
