1824 133
Fr. om mindre Gieldssager. 2-4 §. at foranstalte de Vidner faldte, som de Vedkommende 6 Aug. opgive, og afhøre disse. Parterne bør, enten ved Sas gens foregaaende Foretagelse i Retten, eller i alt Fald ved Tilsigelse med sædvanligt lovligt Varsel, sættes i Stand til at overvære Vidneføringen og derunder iagte tage deres Tarv. 3.) Da flige Sagers Behand ling i det hele bør være saa ukunfilet og kort som mues lig, saa bor intet unødvendigt Ophold taales. Naar Klageren ikke ved Sagens Anhangiggiørelse fremlægs ger noget skriftligt Indlæg, og heller ikke andre Docus menter end dem, der allerede ere fremkomne ved For ligsmæglingen, skal den Indklagede, faafremt ingen særdeles Grund maatte fordre en Afvigelse fra denne als mindelige Regel, være pligtig ftrar at erklære sig over Fordringens Rigtighed, og Dommeren see at bringe det derhen, at Sagen enten bliver sluttet samme Retsdag, eller at dog ved dens næste Foretagelse de fornødne Bea viser kunne føres. 4.) Skiendt det, efter de ovens anførte Bestemmelser, i de fleste Tilfælde vil være let for enhver, der har en Sag af det forommeldte Slags, enten personlig eller ved nogen efter Lovens 1-9-14 dertil berettiget Person, selv og uden Sagførers Hielp at indtale fin Ret eller at forsvare sig imod Søgsmaas let, saa skal det dog ikke være forbudt i deslige Sager at benytte en Sagførers Hielp. Men i saa Fald bør iffe det Sallarium, eller den Gotgisrelse for Reises Udgiften, som Sagføreren derfor kan fordre, falde Modparten til Byrde, naar denne dommes til at bes tale Processens Omkostninger, med mindre Doms meren maatte finde, at der i Sagens særdeles Omstæn digheder var Grund til at lade mode ved en Sagfører, og da bør dog det, Modparten i saa Henseende har at erstatte i Sager, der ei angaae en større Værdie end 20 Rbd. Sølv, iffe overstige 2 Rbd. Solv, hvis ingen Vidnes
