1823 11
Pl. ang. Convent. m. Meklenb.- Str. 3:7 §. II contraherende Stater, hvis Tieneste han først har for: 23 Jan. ladt. 4.) Kun følgende Tilfælde blive at erkjende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udleve. ring: a.) Naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks Stater, eller Storhertugen af Meklenborg- Strelißes Lande, og altsaa ved Desertion kun vender tilbage til sit Hiem. b.) Naar en Deserteur har bes gaaet en Forbrydelse i den Stat, hvorfra han er und veget, for hvilken Landslovene fordre, at han skal straffes, forinden han udleveres. Naar Deserteuren, efter udstanden Straf, udleveres, skal de ham vedkom mende Undersøgelses Acter, enten i Original eller & Udtog og i verificerede Affkrifter overleveres, for at det kan siennes, om en slig Deserteur endnu er skikket til Militairtieneste eller ikke. c.) Naar Deserteuren har bosat sig forinden den 31 Dec. 1820 i den Stat hvorhen han er undveget. Gield eller andre af en Deserteur indgaaede Forpligtelser, give derimod ikke den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nægte hans Udlevering. 5.) Forpligtelsen til at udlevere strækker sig ogsaa til Beste, Sadel og Ridetoi, Armas tur og Munderingsstykker, som Deserteuren maatte have taget med sig. Disse Ting skal udleveres om endog Deserteuren selv, efter Bestemmelserne i 4 S, ikke bliver udleveret. 6.) udleveringen steer ordentligviis frivillig og uden først at oppebie en Requisition. Saasnart derfor en Militaire eller Civil- Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strax at foranledige udleveringen, saavel af ham som af de Effecter, Heste, Vaaben, m. v. som hos ham maatte forefindes. 7.) Men fulde en Deserteur undgaae Øvrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorhen han er undveget, bør hans udlevering, paa den første derom giorte Requisition, strap foregaae, endog
