1825
188
Fr. om Straf f. Sørøverie i Vestind. 1-3 §. 20 Apr. Gr. Ligesom Kongen allerede har forenet fine Bestræbelser med andre sofarende Staters, for at hemme de Soroverier, der ideligen forefalde i de vestindiske Farvande, saaledes findes det endvidere tienligt, med Hensyn til de Sager, Sørøverie angaaende, som maatte komme under Behandling paa de vestindiske Ger, at foreskrive en saadan Settergangsmaade, hvor ved de saa hurtigt, som mueligt, funne bringes til Ende; og, fjendt det er en almindeligen erkjendt Grundsætning, at Sørøverie er en misgierning, som bør straffes med Døden, saa anfees det dog hensigts mæssigt, ved denne Leilighed nærmere at bestemme, hvorledes de forskiellige Deeltagere i saadan Udaad blive at straffe. 1.) Enhver, der befindes at have indladt sig i en Forbindelse, der har Udredningen af et Sørøver. fartgi til Gienstand, eller at have giort Tieneste paa et saadant, saa og Enhver, der har anviist Sørøverne et Bytte, eller paa anden lignende Maade væsentligen befor dret eller søgt at befordre Sørøverie, straffes med Gal gen; hvorhos denne Straf for den, der overbevises at have været Ophavsmand til Forbindelsen eller Anfører paa Sørøverfartoiet, saavelsom og for dem, der, i Zilfælde af, at det er kommet til et virkeligt Foretagende imod et Skib, have deeltaget i Mord eller personlig Mishandling, ftiærpes saaledes, at den Sfyldige, paa en af Generalgouverneuren dertil valgt Ubkant af Landet, hænges i en Jernkiæde, uden at Kroppen fra Galgen nedtages og jordes. 2.) Ders imod blive de, der, paa en mindre virksom Maade, have giort sig medskyldige i Forbrydelsen, at ansee med Fæstningsarbeide paa nogle Aar eller, efter Oms stændighederne, paa Livstid. 3.) Naar et Sørøver fartoi opbringes til Kongens vestindiske Øer, eller der iøvrigt
