1825. 248
3 Jun. Fr. ang. Melleværker 1-5 §. Fr. ang. Molleværker til Kornvarers For. maling paa Landet i Danmark, Bornholm undtagen. [. . p. 459]. R. Kamm. p. 112. Kongen har, i Henseende til saavel de større som de mindre Mølleværker til Kornvarers Formaling, hvilke ere eller vorde indrettede paa Landet i Danmark, Born holm undtagen, fundet for godt at bestemme: 1.) Samtlige Landboer maae herefter, ligesom hidtil, male til egen Brug paa Saandqværne, og Sædegaardseierne ere berettigede til, ved deres Gaarde at have Møller, hvorpaa dog ligeledes ikkun maa for males det, som de til egen og Gaardens Brug behøve. 2.) Veb enhver Meelmalle maa Eieren anlægge til Meelmaling en bestemølle med een Qværn. Attraacs i Mølleværket at forbinde en ny Kraft med den, som Deri allerede er, uden dog derved at skaffe Berket nogen Udvidelse, kan dertil, efter Omstændighederne, erholdes Tilladelse af Rentekammeret. 3.) Størrelsen af Molleqværnene skal for Fremtiden ikke være under faßtet nogen Indskrænkning. 4.) Enhver Eier af en Stubmølle er berettiget til, paa det Sted, hvor denne staaer, eller har staaet, at opføre en Beirmolle af hollandse eller americans Bygning, dog at der i den nye Mølle ikke indlægges flere Qværne, end der vare i den nedlagte Stubmølle. 5.) Enhver Eier af en Vandmølle kan erholde Tilladelse til, i dens Sted, at opføre en Veirmølle, under følgende Betingelser: a. at Vandmøllen aldeles nedlægges, med mindre der i Veirs møllen fun indlægges en Deel af de Qverne, foin bes fandtes i hiin, saa at begge Værker tilsammen ikke have flere Qværne, end Bandmøllen forhen; b. at den nye Molle opføres faa nær det Sted, hvor Vandmøllen staaer, eller stod, at det kan bevises, at tilgrændsende Møller derved ei lide Staar i deres Næring; og c. at Molle
