1825
260
Fr. om en extraord. Kornleverance 1-2 §. 31 Aug. efter forommeldte Fradrag af de Dele af Bankhaftel sens Renter, tilbageblivende Deel af Skattebeløbet. Ligeledes kunne Festere, forsaavidt de, i henhold til den i Begyndelsen af denne S tilladte Kornudskrivning, attrade at levere Korn til Afdrag paa de dem paaliggende Skatter, for hvis Erlæggelse Eieren indeftaaer, ikke giøre Fordring paa at erlægge Korn for et høiere Skattebeløb, end det, der bliver tilbage, efterat de Dele af Bankhæftelsens Renter, som Eieren af det dem tilfæftede Hartkorn har at svare, ere fradragne. 2.) Da denne Udskrivning steer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være Enhver, saavel Godseier, som anden Skatteyder, der directe betaler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den udskrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en bestemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartkorn, hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bendergods, eller ikke. Med Hensyn til det Kornbeløb, som vedkom mende Skatteydere, ved ikke at frasige sig den hele udffrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, for saavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade steer inden den Tid, der nærmere i det Følgende fores skrives, antaget som Regel, at bemeldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkommende deres Ønske, see For andring saaledes, at fornævnte, dem til Udredelse paa liggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godibe findende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det enten med ikkun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle tillige, dog under den nær mere Bestemmelse, grundet paa hvad i § I er fore skrevet, at, saafremt Betalingen for de Kornvarer, der efter nysnævnte Valg maatte ønskes leverede, i noget Tilfælde skulde udgiøre en heiere Sum, end det den Kgl.
