1827
468
Pl. ang. Betal. for Præste-Attester 5-6 §. 7 Nov. Klage, Neqvirenten saaledes maatte have at føre over den fordrede Betaling, bor Præsten, naar det forlanges, paategne Attesten den af ham for sammes Udstædelse fordrede Betaling. 6.) Endskiøndt Kongen har den velgrundede Tillid til Præsterne, at de ikke, i at affordre Betaling for Attester, ville vise Ubilligbed eller gennytte, saa vil Kongen dog, med hensyn til det muelige Tilfælde, at en enkelt Præst ikke maatte svare til denne Forventning, have den Øvrighed, der maatte opdage Misbrug i saadan Henseende, paalagt derom at giøre Indberetning til det Kgl. danske Cancellie, der har at tildele den Præst, som deri findes skyldig, en passende Jrettesættelse, og, i Tilfælde af gientagen Forseelse, endog er bemyndiget til at paalægge ham en Mulct af indtil 20 Rbdlr Sølv for hans uværdige Forhold. 7 Nov. Pl., indehold. nogle Bestemmelser ang. de Tingsvidner, som optages til Brug ved Landmilices Sessionerne. [E. T. p. 867]. Cancell. p. 122. Gr. Deels til Afgiørelse af de Spørgsmaale, som ere opstaaede, angaaende Rettens-Betientes Adgang til at oppebære Betaling for Optagelsen og Beskrivelsen af de Tingsvidner, der erhverves til Brug ved Landmilices Sessionerne, deels for at give det Beviis, der ved slige Vidneforhører skal tilveiebringes, den størst muelige Paalidelighed, har Kongen fundet for godt at befale: 1.) De Tingsvidner, som en privat Person søger at erhverve til Afbenyttelse ved Landmilice-Sessionerne, blive for Fremtiden ikke at optage eller at beskrive uden Erlæggelse af Retsgebybrer, undtagen hvor de gaae ud paa at oplyse en saadan Svaghed eller Legemsfeil hos en Reserve, der, efter de givne Forskrifter, skal bevises med Tingsvidne, til Erempel, Slag- fyge,
