1828
500
Fr. ang. Rettens vedbørl og hurt. Pleier §. 16 Jan. ordnings Grundsætninger og Forskrifter, men og i sams mes and at tilføie saadanne nærmere Bestemmelser, som findes fornødne til at udrydde hine Misbrug og, faavidt mueligt, forebygge, at andre lignende igien opa staae. Derfor befales følgende: 1.) Ligesom Fr. 3 Jun. 1796. § 7 udtrykkeligen bestemmer, at Enhver, som begierer udsættelse i en Retssag, skal være forbunden til noiagtigen at anføre Aarsagen og bestemt opgive, hvad Brug han vil giøre af den forlangte Opsættelses Tid, saaledes bør og alle Domstole, i Overeensstemmelse med dette Lovbuds ty deligen tilkiendegivne Diemeed, paa det omhyggeligste prove Værdien af den Grund, der paaberaabes til Hiemmel for Sagens Udsættelse, og ikke bevilge samme, undtagen forsaavidt det, hvortil den Paagieldende agter at benytte udsættelsen, virkeligen siennes at kunne være fornødent til Sagens Tarv og Oplysning. Som Folge heraf skal, til Erempel, den Omstændighed, at Sagens Documenter af Sagføreren ere tilstillede eller skulle tilstilles Mandanten selv til Giennemsyn, or dentligvis ikke komme i Betragtning til at bevirke Uds sættelse i længere Tid, end den, der ellers efter Sagens Beskaffenhed maa ansees fornøden til dens Fremme. Kun hvor det fra Modpartens Side sidst Indgivne stionnes at indeholde en særdeles Grund for Sagføreren til at forlange nye Oplysninger eller Forholdsregler af fin Mandant, der ei kunne faaes inden den ellers bevilgede Frist, kan udsættelse af foranførte Grund gives. Til den Ende skal Sagføreren saavel giøre noie og tils fredsstillende Forklaring om de Omstændigheder, der foranledige ham til at forlange flige nærmere Oplysninger eller Forholdsregler, som og beviisliggiore, at og naar dette er skeet; ligesom han og, naar yderligere Ud. sættelse maatte begieres, har at godtgiøre, at Sagen endnu
