547
Fr. ang. Daaben 1-4 §. 547 1828. i dets Hiem, og, hvis saadan Svaghed skulde vedvare 30 Mai. til Barnet naaer den i § x befalede Alder, skal det endog være Pligt at foranstalte det hiemmedøbt, da det ikke kan tilstedes, at lade det længere Tid henligge udebt, ligesom det naturligviis og vilde være utillades ligt at føre det svage Barn til Kirken i en Tilstand, hvori dets Liv og Sundhed kunde være udsat for Fare. 3.) Naar i Medhold af § 2 et Barn hiemmedobes, skal Daaben dog forrettes af vedkommende Præst, med mindre Barnets Liv maatte være i saa sieblikkelig Livsfare, at det var umueligt at faae Daaben forret tet ved ham; thi i saa Fald skal det være tilstedt, at lade en anden ordineret Mand, en Skolelærer eller en anden vel oplyst Christen af sat Alder og gode Sæder, dobe Barnet, ligesom og Daaben da kan meds deles af Barnets Fader. Jordemodre eller andre Qvinder maae ikke dertil bruges, med mindre Barnets Svaghed, i Forbindelse med de øvrige Omstændigheder, skulde forhindre at faae en Mandsperson af ovenanførte Egenskaber til at forrette Daaben. 4.) Naar Barnet debes hiemme i huset, skal det være Præsten tilladt at giøre saadanne Afkortninger i den foreskrevne Formular, som Omstændighederne kræve, dog at hvad der væsentlig hører til den christne Daab ingenlunde forbigaaes. I de enkelte Tilfælde, hvor en Uordines ret, i Medhold af § 3, deber, bør den Debende, efter at have ladet sig opgive Barnets Navn, blot navngive det, og, ved at ose reent Band paa dets Hoved, debe det i Navnet Faderens, Sonnens og den Hellig-lands, samt derpaa læse Fader Vor. Jøvrigt bør ved Hiem medaab al muelig Værdighed og Anstændighed iagttas ges. 5.) Saafremt den lovbefalede Tid er uds leben, uden at Barnet er blevet dobt, bør Præsten advare Faderen, eller, hvis det er et uægte Barn, Mo- 02 Des
