1828
548
Fr. ang. Daaben. 5-7 §. 30 Mai. deren om at iagttage Lovens Bud, og hvis den Paas gieldende ikke inden 8 Dage derefter opfylder saadan sin Pligt, ber Præsten anmelde Forsømmelsen, i Kiebenhavn for Magistraten, men paa andre Steder for Amts manden. Disse Øvrigheder have da at tilholde Forældrene inden 8 Dage at lade Barnet dobe, under Mulct af 1 til 5 Nbdlr Sølv til vedkommende Fattigcasse, hvilken Mulct paalægges for hver Uge, de fremdeles sidde Øvrighedens Tilhold overherige, og hver fierde Uge fordobles. Ved Mulctens Bestemmelse har Øvrigheden at tage hensyn saavel til de Paagieldendes Kaar, som til de Omstændigheder, der giøre Forsømmelsen mere eller mindre tilregnelig. Jevrigt bør denne Mulct, faafremt den ei mindelig erlægges, hver Uge inddrives ved Udpantning, tilligemed samme Udpants nings Gebyhr, som for Kongelige Skatter er bestemt. I Uformuenheds- Tilfælde afsones Mulcten efter de almindelige Lovbestemmelser. 6.) Hvor Foræls drene have ladet deres Barn hiemmedobe, bør dette dog, inden den i § 1 bestemte Tid, og under de i§ 5 hiemlede Tvangsmidler, føres til Kirken og dets Daab der stadfæstes paa den hidtil brugelige Maade. Dog borSognepræsten, paa Grund af beviislig Sygdom, med dele udsættelse hermed i 4 Uger, og fornye denne Udsættelse hver Gang for 4 Uger, saa ofte Beviset gientages for at Barnets Sundheds Tilstand ikke endnu tilsteder, at det føres til Kirken. 7.) Daaben og dens Stadfæstelse i Kirken tilfalder altid, hvor intet særskilt Regulativ deri giør Forandring, Sognepræsten i den Menighed, hvortil Barnet hører paa den Tid, Handlin gen forrettes; ligesom denne og har at antegne Daaben i fin Embedsbog paa den i saa Henseende befalede Maade. Til Hiemmedaab kan derimod enhver af Menighedens Præster, og, under den i § 3 nævnte Be
