1828 635
Fr. om det stemplede Papiirs Brug 17 §. tinget som bestandig vedvarende eller paa en Tid, ei 3 Dec. fortere, end 25 Aar, da anflaaes en Capital af 100 Rbd. Sølv for hver 4 Rbd. Sølv af afgiften; b) at, dersom den er betinget paa Fortere Tid, end 25 Aar, da bliver dens Belob at sammenlægge for samtlige de bes stemte Aar, og den derved udkomne Sum at ansee for dens Capital Værdie; c) at, naar derimod Afgiften er betinget paa een eller flere, paa den Tid, Contrace ten indgaaes eller Documentet udstædes, tilværende, Personers Livstid, da skal dens Capital Værdie beregnes, som om den var betinget paa 5 War; d) at, forsaavidt Afgiften ikke er betinget i Penge, men i Natural Præstationer, blive disse, førend den, efter foranførte Bestemmelser, anstaaes til Capital, at beregne til Rigsbankpenge Solv paa lignende Maade, som i § 16. litr. a, i Henseende til Leie og Forpagtnings- Afgifter, med videre, er foreskrevet, og e) at, naar, foruden Afgiften, tillige er betinget en bestemt Rios besum, lægges denne til Afgiftens, paa ovenmeldte Maade beregnede, Capital Værdie. Dog ere foranførte Bestemmelser ikke anvendelige paa Skatter, Tiender, og andre offentlige Afgifter, som Eiendommen har at tilsvare, ei heller paa Arvefæste: Afgifter eller andre saadanne vedvarende Byrder, som allerede inden Eiendommens Afhændelse vare lagte paa samme saaledes, at de altid skulle følge Eiendommen uden Hens syn til Besidder, Alt forsaavidt de løbende eller tilkommende offentlige eller private Afgifter af fornævnte Slags angaaer, hvorimod Beløbet af de forfaldne Afgifter, Kiøberen paatager sig at betale i Sælgerens Sted, altid blive at regne med til Kiobesummen (*). 2) Den paa en solgt Eiendom hvilende Bankhæftelse bliver ikke at ansee som Deel af Kiøbesummen. Det samme =
- ) Jofr. Canc. Str. 4 Mai 1819.
