1812. 112
Pl. om Tiendevæsenet i Dmk. 2-6 §. 17 Jun. pitels Taxt. 3.) Naar en Tiendeyder, som fors meener at have længere Vei, end I Miil, til at frems føre Tienden, vil nyde got af Frs 16 §, da paaligger det ham at melde sig hos Tiendetageren, og at beviife Veiens Længde, faa betimelig, at Tiendetageren, faafremt han ikke med beren forenes, fan begiære Tiendens Bestem melse, inden den ved Frs 28 § foreskrevne Tid. Og ind til saadan Bestemmelse, efter lovlig Omgang, erholdes, er Tiendeyderen pligtig at fremkiere Tienden til det sædvane lige Aflæsningssted. 4.) I Tilfælde at den Gaard, eller særskilte Eiendom, hvorfra Tienden efter ovennævnte 16 §phs Bestemmelser bør hiemføres, har sine Jorder deelte i fleere fra hinanden afsondrede Marker, eller Jordlodder, af hvilke nogle ligge indenfor og nogle udenfor 1 Miils Omkreds fra Aflæsningsstedet, bør Udgang til at fordre Tiendeydelsen ophævet mod bestandig Afgift, ligesaavel staae Tiendenderen som Tiendetageren naben. 5.) Hvor offentlige Stiftelser eller Fonds, samt gl. Embedsmænd, som ere beneficerede med Korns Tiender, ikke paa Grund af Omstændighederne kan op. pebære disse Tiender in natura, og det tillige er oplyst,. at de, efter forudprøvet Foreening med Yderne og ef ter afholdt Auction, ikke have kunnet erholde et passen. de Vederlag for disse Tiender, vil Kongen have Cancelliet bemyndiget til, ved Bevilling ad mandatum, at for unde Vedkommende Rettighed til ved de anordnede Tiendes Commissioner at fordre disse Tiender forandrede fra natus ral Ydelse til bestandig Afgift, i Overeensstemmelse med de Regler, som i denne Henseende foreskrives i Fr. 8 Jan. 1810, dog at i disse Tilfælde den i bemeldte Frs 28de § No. 2 Litr. E fastsatte Forhøielse af to Deel af Tiendens Beløb bortfalder. 6.) Det skal være de anordnede Tiende-Commissioner tilladt at maatte fastsætte det for Tienden givende Vederlag saaledes, at Tiendeyderne made
