1812. 148
Berganordn. f. Nge. I E. 5§-II C. 9§. 7 Sept. antre til bemeldte Bergbygningskasse faldende Muls ter besørges af Districtets Bergmester paa lovlig Maabe inddrevne, og afleveres derefter med Anmeldelse om Sas gens Beskaffenhed til Overberg untet, for at Rigtighed derfor kan anføres i Bergkasse Regnskaber pan en særskilt Folio. Og blive for Resten saavel i det her omhandlede Til fælde, som i de øvrige Tilfælde, hvor i denne Anordning paabydes Erlæggelse af Toldspecies, disse at betale i vans Courant efter den Cours, som følges ved Told: og For: Afgifternes Oppeborsel og efterhaanden ved Placater fra Gen. Toldkammeret bekiendtgieres. 6.) Opda ges intet ved Skierpningen, bor Stierperen, under Straf af 8 Rdlr Toldspecies til fornævnte Bergbygningskasse, tilkaste det opgravede Hul i Udmarken, naar Skade kunde forvoldes ved samme for Mennesker eller Kreature. I Hiemmarken bør Hullet under alle Omstændigheder til kastes. Og stal i begge Tilfælde Eieren efter uvillige Mænds Skien erstattes al ved Skierpningen foraarsaget Skabe. 7.) Skeer derimod nogen Opdagelse, som ikke strap bliver belagt, maae Skierpet blive aabent. Men Rækværk bør sættes derom af den, som har stierpet, fan fremt Mennesker eller Kreature kunne derved komme til Skade. 8.) Skierper nogen paa saadanne Steder i Siemmarken, hvor ingen Bergmands: Anledning gives til at søge de i 1 § benævnte Fossilier, bør han, foruden at erstatte Skaden, erlægge en Mulct fra I til 16 Ndlr Toldspecies til Bergbygningskassen. II.) Om Findernes Rettigheder. 9.) Den, som herefter finder en Malmanviisning paa en anden Mands Grund, bliver lige berettiget med Grunds eieren til at deeltage i Driften, naar Anvisningen fina des i Hiemmarken, men har Ret til at deeltage for fo Dele imod Grundeieren, naar Anvisningen findes i Udmarken. Findes den derimod i Alminding, som er Kon gen
