1812. 182
Berganordn. f. Nge. XVIII E. 139 140§. 7 Sept. te, behandles derimod, naar de ei ere Bergvæsens. Eager, og Værkerne ellers ei have særskilt Jurisdiction, ved de ordinaire Retter. 140.) I øvrigt skal ved samtlige 8 Sept. i dette Capitel omhandlede Jurisdictioner Lovgivnin gerne om Rettens vedbørlige Pleie i alle Dele, hvor samme ere anvendelige, paa det neieste efterleves og overholdes. - Fr., for Danmark, ang. hvorledes der skal forholdes med løsgaaende Hingster. Cancell. p. 346. Gr. For end ydermere at betrygge Landbeerne mod den Skade, som af uudsaarne Hefte foraarfages, har Kon gen fundet det passende nærmere at bestemme D. L. 5 B. 12 Kap., og, i Overeensstemmelse med d Grundsætnin ger, hvorpaa samme er bygget, at befale følgende: 1.) Enhver skal være berettiget til at paagribe los gaaende Hingster, Alaphingster, Hingstkloder eller Hingstplage, saavel paa sin egen Lod, som paa fælleds Græsgang, hvormed han har Opfyn, eller hvori han er Todtagen, være sig som Lodseier, Faster, Forpagter eller Gräsgangsleier m. y og ligeledes paa vret. 2.)! Eieren af den efter I § optagne Hingst skal, forste Gang den paagribes, betale i mulct Værdien af 4 Ton der Havre, efter sidste Kapitels-Taxt, hvilken Mulet, hver Gang den løsgaaende Hingst siden optages, forøges med andre 4 Tønder, Havre, sem ligeledes betales, efter sidste Kapitels Taxt. Heraf erholder Paagriberen 24 St. i Optagelses: Penge, hvorhos Eieren bliver pligtig at ers statte ham den mueligen foraarfagede Skade, saavelsom de paa Optagelsen medgaaede Omkostninger, efter oven og Anordningerne. Resten af Mulcten indbetales ufortevet i Sognets Fattigkasse, 3.) Desuden skal. den optagne Zingst, tredie Gang den paagribes, met kes med Spidsens 2ffiærelse af venstre Dre, og ferde Gang med Afskiærelse af et Stykke af høire Dre. 4.) Kan
