1813.
245
Fr. om Forandr. i Pengevas. 18-20 §. Sport. Regl. 22 Mart. 1814). I Hertugdømmerne 5 Jan. erlægges de i S. H. E. paabudne og fra 1 Oct. 1812 af forfaldne Kgl. Skatter og Afgifter med 1 Tres femtedeel Rbdal. for 1 Rdlr S. H. E., eller med 2 Rodal. for 1 Species. I Betaling for resterende, in den 1 Oct. 1812 forfaldne, Statter skal dog de ubaf Omled satte Skatkammerbeviser paa 20 Rdlr mod tages for 12 Mdlr S. H. E. 19.) Alle private Contracter og forhandlinger om Penge skal (naar de ikke, som f. Er. Verler, lyde paa Banco eller frent med Mynt) uden Undtagelse indganes og afsluttes alene i Rbpenge, som den eneste indenlandske pengefort, der herefter for Domstolene i Kongens Riger og Hertugdømmer kan indtales til Betaling, da for Fremtiden ingen Paastand om nogen Pengebetaling i no gen hidtil gieldende indenlandsk Penges eller Myntfort kan for bemeldte Domstole eller nogen offentlig Auctoritet tas ges i Betragtning, eller noget efter samme iværksættes. 20.) Det skal stane enhver frit for, at contrahere og af, slutte Pengehandeler, saavel i Rigsbankpenge Sølv. værdie, som i Rigsbankpenge Zavneværdie; men i alle Forskrivelser, som medføre Panteret i faste Eiens domme, skal det udtrykkeligen benævnes, om Betas lingen er bestemt i Rbpenge S. W. eller N. W., da Documentet, hvis det lyder paa Penge, ellers ikke mane antages til Læsning i Kongerigerne, eller i hertugs dommerne give Panteret i nogen fast Eiendom. alle andre Tilfælde antages, naar Nedaler: Værdier ikke er nævnet, den Værdie at ligge til Grund, som Des bitor, eller den, der har paataget sig Pengeforpligtelsen, angiver. Dog bliver Debitor, fiendt Gielden oprinde ligviis kun skulde betales i Navneværdie, pligtig at tilsvare ten Sølvværdie, som Belebet havde paa den Tid, Creditor, paa lovlig Maabe, segte sin Betaling (See I Fr.
