1813. 246
Fr. om Forande. i Pengeves. 20:24 §. 5 Jan. Fr. 9 Mart. ). 21.) Den almindelige Rentefod ved alle Forskrivelser, som lyde paa Solvværdie, og herefter udstedes, er 4 Procent. Hvor Forpligtelsen derimod tyder paa Zavneværdie, er Creditor berettiget til at betinge sig 5 Procent (See, ang. Berel-Oblig., Pl. 27 Apr. 1813). 22.) Det forhold, hvorefter Gas ger, Lønninger, Pensioner, bestemte Diæter, m. 111., baade i dansk eg slesv. Holst. Cour. skal udbetales, har Kongen i et til Finants Collegium under Dags Das tum udstedt Reskript fastsat (See Pl. 5 Jan. 1813). B.) For Kongerigerne Danmark og Torge. 23.) I alle paa dansk Courant lydende private Forskrivelser, være sig med eller uden Pant, af hvad Slags de end maatte være, de undtagne, som omhandles i 31 §, omskrives Rigsdal. til Rigsbankbal. Solv-Værdie efter Forskrivelsens Alder, saaledes, at Gield efter Forskrivelser, ældre end 11 Sept. 1807, gaaer over til at blive Gield i Rbpenge, Daler for Daler; Gield efter Forskrivelser, som ere yngre end 10 Sept. 1807, men dog ældre end 11 Dec. 1807, forandres til 95 Rbdal. for hvert 100 Rdlr D. E., og faa fremdeles efter den hosfølgende Tabel 2, indtil de Forskrivelser, som ere yngre end 10 Dec. 1812, i hvilke Summerne om skrives til 20 Rbdal. for hvert 100 Rolt D. E. Hvor en Debitor ved en nye Forskrivelse har indfriet sin ældre, skal Gieldens Alder bestemmes efter den Tid, da den først blev stiftet, og, hvor en Sum efterhaanden er contraheret, efter de enkelte Posters forstieilige Alder. 24.) Den i forrige § nævnte Omskrivning bor skee ved en Paategning paa Gieldsbrevet af Creditor og Debitor; dog, dersom denne Sidste hertil skulde findes uvillig, eller ogsaa være faa langt fraværende, at Gieldsbrevet ikke uden Vanskelighed til ham kan oversendes, kan Creditors Pantegning være tilstrækkelig, hvorom han
