1813.
249
Fr. om Forandr. i Pengevæf. 30-33 §. fallerer, og naar der ved en Gieldsforsetivelse, enten med 5 Jan. eller uden Pant, tillige er givet Caution, og Cautionis sten enten doer, opbyder eller fallerer, er Greditor berettiget til, naar saadan reel Sikkerhed ikke kan stilles, som er foreskreven for Umyndiges Midler, at erholde enten Gieldens Belob i Navneværdie, eller Nenternes 25 dobbelte Belob i Solvværdie. Debitor staaer det til alle Tider frit for, saaledes som det i Forskrivelsen maatte være bestemt, at udbetale eller opsige Capitalen, der da af ham bliver at tilsvare i Rbdal. S. V. efter Dmskrivningsforholdet i Tabellen (Forandret ved Fr. 14 Sept. 1813). 31.) For Gield efter 2inviisnin ger, Anfordringssedler, for Regningsgield og Boggield, tilstaaes Debitor et Tidsrum af 4 uger, efter: at Creditor, i Følge denne Fr., har forlangt hans Erklæring, i hvilke ham indrømmes Met til, uden vides re Hensyn paa Kravets Wide, at afgiore Gielden med Betaling i D. E. eller i Rboat, efter Indlesningsforhol det af x for 6. Al saadan Gield; som ikke inden be. meldte Frist afgiøres, bliver at omskrive til Rodal. efter de samme Forskrifter, som gielde for de i 23 § ent talte Gieldsbreve, og regnes saadan Gields Wlde fra den Tid, da den beviisligen er krævet. 32.) Naar i Forskrivelserne ere bestemte visse Betalingstider, elts ten for det hele eller for en Deel, og Creditor ikke efter 28 § forlanger Gielden betalt, fan blive disse Forfaldstider at beregne fra det udløbne andet 2ar efter Freden. 33.) Kiøbe: Contracter, som veb Sus Bekiendtgisrelse endnu maatte være uopfyldte, f, om end Eis endommen maatte være tiltrandt, paa Nieberens Forlan gende, gaae tilbage, faaftemt Sælgeren ikke seer sig i Stand til at forstaffe de paa Eiendommen hæftende ældre Prioritetsforskrivelser omstrevne til at gielde fra et Das tum, som ikke er ældre end Afslutningen om Kiøbet. XVI Deel. R Kan
