1813.
253
Fr. om Forandr. i Pengevas. 44-47 §. anvendes. Penge-Præstationer, af hvad Navn nævnes fan, gade over til 5 Jam at vorbe Fordringer i Rbpenge, 2 Rbdal. S. V. for hver I Species. Paa Gield eller Forpligtelser, contraherte i negen anden pengefort eller Værdie, end S. H. E. eller Species, skal de her foreskrevne Bestemmelser ikke 45.) I alle de Tilfælde, som her ikke udtrykkeligen undtages, skal de i 12 § nævnte Beta. Tingsmidler antages som god Betaling. Alle efter denne Frs Bekiendtgiørelse eller fra d. 1 Jan. 1813 af forfaldende Rentebetalinger eller fordringer, Kas pitalbetalinger enten heelt eller for en Deel undtagne, derfor uvægerligen antages i Röpenge efter den 12. §. Da denne Bestemmelse tillige gielder for Omslaget 1813, saa skal dog alle førend denne Frs Bekiendtgiorelse- fors falone fordringer i enhver Henseende afgieres efter de forhen gieldende Anordninger. 46.) Hvad her bestemmes at 47.) om skyldige Capitaler, gjelder uden Undtagelse om enhver Slags Gieldsforskrivelser. Dog Pal paa de Steder, hvor streng Vepelvet gielder, samme forblive i fuld Kraft. Men Betalingen af alle efter denne Frs Be kiendtgiorelse forfaldne, paa Species eller S. . C. lydende, Verler steer med Repenge efter 12 §. Bed alle Capitalbetalinger uden Undtagelse, der skal free i Omslaget 1813 i S. . C. Elingende mynt, eller Species, er Creditor ikke forpligtet til at modtage andet, end saadan Mynt. Ligeledes kan den, der har betinget sig en Capital i Solv, ikke forpligtes at modtage noget andet Betalingsmiddel. Paastaaer Creditor ders imod Betalingen til bestemt Tid, saa er han ikke bea rettiget til at fordre uden Röpenge efter 12 §, og skal ends og være forpligtet at modtage de Anviisninger, som for Laan paa deponerte Skatkammerbeviser paa 20 Roir S. H. E. udstedes i Følge 10 §. Det samme gielber, naar en til næste Omslag lovet Capital paastaaes nu til № 3 veie
