1813. 292
Fr. om paatalte Pengefordr. i D. C. 2-4 §. 9 Mart. Hans Fordring er af det der omhandlede Slags. 10 Mart, 3.) Hvor der søges Erstatning for en til o et Skade, som ved lovligt Skien eller paa anden forbindende Maade er bestemt til en vis Størrelse i Danst Courant, bliver, ifles det for Sogsmantets Anteg, den Tid, da saadan Bestemmelse steede, at lægge til Grund for Reduction nen til Rigsbankpenge; med mindre nogen af Patterne seb et nyt Skion kunde oplyse, at forholdet, med Hens 4.) n til Gienstandens særegne Beskaffenhed, derfra er afs veget; thi i dette Tilfælde bliver saadant Skion Regten. Saaledes bør, til Erempel, Inventarii Stykker, som i Forpagtnings- Contracter eller Fæstebreve ete ansatte til noget vist i Danse Courant, antages at være af den Vars bie i Rigsbankpenge, som, efter Documentets Datum, soarer til Omskrivnings-Tabellen, faafcemt ingen af Park terne gottgiør, at Priserne paa Ting af det omhandlebe Elags have forandret sig i et andet Forhold. Den Creditor, der, inden oftmeldte Frs Rundgiorel fe, har erhvervet Forliig eller Dom, hvad enten det er eiz endelig Dom, eller den Tilfælde af Paaanke vorder stade fæstet, bør ei alene nyde den Ret, som ovenfor er tilstaaet de Fordringer, hvilke, forinden Frs Bekiendtgiøs relse, vate paa lovlig Maade paatalte, men endog, faas fremt Fordringen er af det Slags, som nævnes i Srs 23 §. være fritaget for at give Debitor den udsættelse med Betaling, som ellers er forundt de Debitorer, hvis Gield, i Medfør af bemeldte §, gaaer over til Rigsbankpenge. Dog stal de Decisioner, som ere afgivne údi Dobs, Dybuds. eller Fallitbeer, ei hiemle Grebitor Ret til en fordeelags tigere Betalingsmaade, end den, som-bestemmes i 30 § af Fr. 5 Jan. 1813, samt i denne forordning. Pl., hvorved det forbydes Kgl. Embeds mænd, samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af udskrivningen til Kgl. Krigstieneste, at bez
