Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf/323

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1813. 318

Pl. om Temmer- og Muurarb. 2-8 §. 6 Apr. marcations Linien; men naar Mesteren anviser Svens den Arbeide udenfor denne Linie, bør denne nyde et Tillæg fra 8 St. til 1 ME Mbp. daglig, i Forhold til den fortere eller længere Afstand fra Linien. 3.) Soms mermaanederne regnes fra 1 pr. til udgangen af Sept., og Vintermaanederne fra 1 Oct. til udgangen af Marts. 4.) I Sommermaanederne regnes Arbeidstiden fra kl. 5 til 11 om Formidd., og fra kl. I til 7 om Efterm. I Vintermaanederne: fra den Tid det dages, indtil det mørks nes, dog med een Times Melleinfrist fra kl. 12 til I om Middagen. 5.) Den ovennævnte Bestemmelse om Dagløn gielder ikke for de Svende, hvilke af Mesterne ansættes som Polerere eller formænd for betydelige Urbeider. Med saadanne Polerere maae det være Mesterne tilladt at forenes om en høiere Betaling; dog er det en Selvfølge, at en Svend itkun kan tilstaaes en faaban boiere Betaling saalænge, indtil det Arbeide, han forestaaer som Polerer, er fuldført. 6.) Den Svend, der kommer for sildig paa Arbeide, hvad enten det er Morgen eller Middag, afkortes Deel af Daglønnen. Frokost og Midaften om Sommeren ber holbes paa Arbeidsstedet, og dertil made ikke medgaae mere end Tis me. For Vintermaanederne tilskades Svendene ingen Tid til Frokost og Midaften. 7.) For Accord-Arbeide ved Temmer, og Muurlauget have saavel Mestere som Svendene at rette sig efter den Taxt, som er vedhæftet denne placat. 8.) At Extra.Betaling, det være sig Timepenge, Dipenge, Rospenge, eller hvilkensomhelst anden Benævnelse den kan gives, feal for Fremtiden være aldeles afskaffet, og det forbydes ftrængeligen saavel Meftere som Bygherrer, at give en Svend enten større Dags len eller høiere Betaling for Accord: Arbeide, end den, der herved er fastsat eller herefter fastsættes, ei heller noget an det Slags Tillæg, det være sig i Naturalier eller paa nos