1813.
365
Fr. f. Nge om Heftelse t. Stbanken. 7-9 §. Fr. 1 Oct. 1802, men dog ved Unsætningen ere tagne 9 Jul. i Betragtning til at forhoie Eiendommens Værdie, faas som: værne og Mollebrug, Boigdesauge, o. f. v., da forholdes i Henseende til Bankens Sikkerhed efter de sams me Regler, fem i Henseende til, Kgl. Skatter ere fastsatte eller herefter nærmere maatte vorde bestemte. 8.) Renten af Heftelsen i Jorderne, Tienderne, Skovene, Saugbrugene og Bergværkerne erlegges to Gange om Naret ved Skattetingene og af Bygningerne i Lade, og Udliggerstederne hver 1 Apr. og 1 Oct., hver Gang med det halve, til Fogderne, men af Heftelsen i Bygningerne i Kiøbstederne ligeledes hver 1 Avr. og 1 Oct, hver Gang med det halve, til Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byefogderne. For Belobet, der indsendes directe til Rigsbanken, aflægges særskilt Regnskab til sam me. Forrentelsen begynder fra 1 Jan. 1813, hvor hos det dog er en Selvfølge, at af den Heftelse, som Rigsbanken, i Overeensstemmelse med 4 §, erholder i Bygninger, der opføres istedenfor saadanne, som for nærs værende Tid ere afbrændte, beregnes Menten ei for fra den Tid, da de ere fuldførte, ligesom i øvrigt i de første 5 War, nemlig: 1813 til 1817 inclusive, ingen Rente fat svares af Heftelsen i Bygningerne i Bergstaden Bongs. berg. I Mangel af Betaling til Forfaldstiderne inddris ves Renten paa lige Maade, som Kgl. Skatter. Ere Jorder eller Tiender beneficerede nogen offentlig Stife telse, Embedsmand eller anden, da ansees den Beneficerede, i Henseende til Heftelsen til Rigsbanken, som Eier, og tilsvarer altsaa deraf Renten. Men enhver Eier, hvad enten han er privat Mand, eller han, som Beneficiarius, betragtes, som Eier, har Ret til, hvor Jord er bortbyg flet paa Leilændingens Livstid, at lade sig af denne gotgiore Dele af den Wentes Beløb, som af Heftelfen i Jorden svares til Rigebanken, hvorimod han ikke er beret 2 a 3 9.) tiget
