1813. 440
Ft. om Selvmynt i Hertugd. 29-32 §. 19 Oct. Tid, i hvilken Contracter af foranførte Slags (25 §) ifølge det ovenstaaende (28 §) vedvare, bliver Betalin gen at erlægge i den betingede Pengefort, altsaa i Rigsbankpenge S. B. etter N. V. I Tilfælde, at en større Summa end den, som ifølge heraf skulde udredes, alles rede forud er betalt i Rigsbankpenge, at den Værdie, som samme havde imod Selv paa den Tid, Udbetalingen fandt Sted (hvilket, om fornødent giøres, mane bestema mes ved Rettergang), strax ved Contractens Ophævelse tilbagebetales. 30.) Naar faadan Ophævelse af Contracter iPke kan.finde Sted, enten formebeist Kgl. Tieneste, saasom ved Contracter om Stilling til Militairs tienesten, naar den, som stilles, allerede er antaget ved Sessionen, eller formedelst en tredie Mands retlige Ine tereffe, sha bliver Contracten i Kraft, og Betalingen for de lovede Præstationer bliver efter 35 og 26 §§ at reducere til Sølv, og, efter faadan Reduction, at betale i Sølv. 31.) Hver en Forpligtelse til en vedvarende Penge præstation er grundet i Lovene, men sammes Størs relse i enkelte dertil henhørende Tilfælde er efter Bekiendts giørelsen af Sr. 5 Jan. 1813 enten af Domstolene eller af en anden dertil competent Authoritet bestemt i Rigsbankpenge, f. Ex. den en Fader paalagte aarlige Sum til sit uægte Barns Underholdning, der skal paa den Berettis gedes Forlangende den Summa, som for Fremtiden skal udredes i Sølv, paa ny bestemmes af vedkommende Autheritet efter de forekommende Omstændigheder. Indtil dette skeer, vebbliver Præstationen at ubrebes i Rigsbanks penge. 32.) I Henseende til Legater og Fideicommiser af Rigsbankpenge, som indeholdes i et efter Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813 oprettet Testament, Codicil eller anden vensidig sidste Villies Er. Eldering, gielbe følgende Forskrifter: Dersom Testator endnu levede paa den Tid, Bekiendtgiorelsen af Patent 30
