1813.
441
Fr. om Selvmynt i Hertugd. 32-34§. 20 Jul. fede, og han ikke nærmere har erklæret sig 19 Oct. over den Pengefort, hvori den testamenterebe Sum stat udredes, enoskiont ban var i Stand dertil, faa bliver der ved den i Rigsbankpenge Solvværdie ansatte Summa at forstaae rede Solv, hvorimod den Summa, som er testas menteret i Rigsbankpenge N. B., ikkun kan forlanges i Navneværdie. Men dersom Testator allerede førend Bekiendtgiørelsen af forommeldte Patent ved Doden var afgaaet, eller han ved dets Bekiendtgiørelse og indtil fin Ded har været i en saadan Tilstand, at han ikke har kuns net erklære sig angaaende den Pengesort, hvori den testa menterede Sum skal udredes, da skal saavel de i Rigsbankpenge S. V. som de i N. W. testamenterebe Summer ud. redes i den Pengefort, hvori de ere bestemte. 33.) Alle Privatforpligtelser til Pengepræstationer (15 §) i Slesvig Holsteens Courant eller Species, som ere cla dre end Bekendtgørelsen af Sr. 5 Jan. 1813 og som efter den anførte Frs Forskrifter ere ganede over i Rigsbankpenge S. V., men ikke endnu ere opfyldte ved Betaling, blive nu Forpligtelser i Rigsbankpenge, rede Selv, og den, som er berettiget at fordre Betalingen, er ikke forbunden at modtage samme i nogen anden Pengefort. Dersom Erebitor endog, ifølge Forskrifterne i Sr. 5 Jan. 1813, var forpligtet at modtage sin forinden Be-. kiendtgierelsen af Patent 30 Jul. 1813 forfaldne Kors dring i Rigsbanksedler, skal han dog, faaftemt Debitor er udebleven med Betaling, nu ikke være pligtig at modtage andet end rede Sølv i Betaling. 34.) Denne Be stemmelse (33 §) finder i Særdeleshed fuldkommen Un vendelse i Henseende til alle Rapitalfordringer, der oprindelig ere bestemte i Slesvig-Holsteenst Cou rant eller Species, hvad enten de reise sig af Laan, Kieb af faste Eiendomme, eller hvilkensomhelst anden Anleds ning. Ligeledes skal foranførte Bestemmelse gielde for de XVI Deel. i fas f
