1813.
449
7 Fr. om Selvmynt i Hertigd. 56-60 §. lig Rente fire Procent i Sole, som erlægges i halvaarlige 19 Oct, Terminer (53 ). 57.) Det staaer i øvrigt Credi tor frit fer, enten at fordre hele Regningsbeløbet udbetalt i Rigabankpenge S. V., eller at fordre en Deel deraf betalt paa denne Maade, og lade det øvrige gane over til Kapitalfordring i Solv. Dersom han vil, at Regningens hele Beløb eller en Deel deraf seal gaae over til Kapitalforbring, bør han erklære dette inden 4 Ugers Forløb efter denne Forordnings Bekiendtgiørelse. I faa Fald skal der for den Deel af Gielden, som ikke beta les, udstædes en Gieldsforskrivning paa Stempletpas piic af 2den Klasse, og de derved foraarsagende Omkostninger al erlægges af Debitor. 58.) Hvo, som har været nødsaget til, førend denne Frs Bekiendtgiøs relse, ved Domstolene at föge Opfyldelsen af en oprin - deligen i Slesvig-Holsteens Courant eller i Species inds ganet Gieldsforpligtelse, der ved Fr. 5 Jan. 1813 er ganet over til Rigsbankpenge S. V., er berettiget at ferdre Betaling i rede Solv, saafremt saadan Betaling kunde tilkomme ham ifølge de ovenstaaende Bestemmelser, hvilket skal gielde, hvad enten Sagen allerede er endeligen afgiort veb Dom og denne har erholdt Retskraft, eller ikke, naar kun virkelig Betaling ei har fundet Sted. Dersom Fordringen henhører til de Slags, som, ifølge S. 5 Jan. 1813 og denne Frs Forskrifter, skulle, naar Betaling i Sølv forlanges, blive staaende indtil 4 Aar efter Freden, saa er Creditor, i de her omtalte Tilfælde, ligeledes underkastet denne Indskrænkning, dog skal han være berettiget til, isteden herfor, strap at fordre Betaling i Rigsbanksedler, og det saaledes, at han erhol der den i 23 03 40 §§ bestemte Gotgierelse for hvad Rigs banksedlernes Bærd i Mellemtiden mellem Forfaldsdagen og den virkelige Betaling maatte være blevne ringere mod rede Solv. 60.) Denne Frs Forskrifter angaaende 8f5 59.) den
