Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf/458

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1813.

453

Fr. om Nordlandenes Gield. 4-8 §. feende flat af Skyldnerne med Gyldighed kunne indgaaes, 20 Oct. forinden de af fornævnte Embedsmænd ere oplyste om des res Forpligtelse, og have modtaget disses Veiledning til Gieldens Opgiørelse. 5.) Intet Regningskrav 6.) skal under Behandlingen af disse Gieldssager antages for lovligt, med mindre det befindes at være overeensstemmens de med 27. Lovs 5-13-49, 50 og 51. Naar Forliig opnanes, at dette strap stadfæstes af Foged og Sorenskriver, og, efterat det er indført i den til disse Sager bestemte Protocol, meddeles deraf under fornævnte Embedsmænds Haand og Segl lidskrift in duplo, hvoraf Creditor erholder det ene Eremplar, og det andet forbliver i Debitors Værge. 7.) Befindes Fordringen at være ulovlig eller forældet, kiendes den agyldig, hvilket ogsaa, i Medfer af det i følge 2 § udslæs dende Proclama, skal være Tilfældet, naar Creditos ikke, enten selv eller ved Fuldmægtig, møder efter samme. Befindes den derimod rigtig og lovlig, men Eres ditor uvillig til at modtage det af Debitor giorte Tilbud,. skal det panlægges Debitor at afbetale Gielden i saadanne taalelige Terminer, som Foged og Sorenskriver maatte finde passende. Saafremt nogen Debitor efter det als mindelige Proclama ikke møder til den ved samme fastfatte Tid, skal han derved have tabt sin Net til at face Gielden opgiort paa den her foreskrevne Maade, og det være Creditor forbeholdet at fagsøge ham derfor lovligen ved Retten. 8.) Appel finder Sted i disse, som i alle andre Sager af lige Beskaffenhed, forsaavidt de efter Gienstandens Størrelse dertil ere qvalificerede. Naar Cres ditor iværksætter saadan Appel, skal Debitor ved Overrets ten erholde en Sagfører befalet, der, uden Bekostning for Debitor, skal udføre Sagen paa hans Vegne, ligesom han og skal være frie for, under Sagen at bruge stemplet Pas pjir, eller erlægge Rettens Gebyhr; hvorimod der i alle disse