1812.
87
Fr. om forbuden Handel. 15-16 §. sa forfalde samme til Confiscation og Eieren paalægges en 23 Maj. Mulct af Varernes Værdie. b.) Kan Eieren ikke opgives eller er ikke boesat i Landet, betragtes Besids deren som Eier. c.) Naar Besidderen eller forva reren i de Tilfælde, hvor Eieren vides, har været vidende om Varernes Beskaffenhed, bøder han som Medvider det halve af Varernes Værdie. d.) Kan Eie ren af saadanne confiscable Varer bevise at have kiøbt dem i Landet af nogen, som der opholder sig, da ifalder Sælgeren eller den, som beviisligen kan opdages at have været første Besidder af Varerne i Landet efter denne Frs Bekiendtgiørelse, en Mulct liig den fulde Værdie; hvorimod i saa Tilfælde de senere Besiddere og den sidste Eier blive blot sem Medvidere at straffe, med at bøde hver for sig det halve af Varernes Værdie. e.) De i saas dan ulovlig Handel deeltagende indestaae for Betaling af de Mulcter, den, som de have handlet med eller som de have haft Varerne i Bevaring fo, fan ifalde efter dens ne §; i Mangel af Betaling blive Mulcterne af den Skyl dige at afsone efter Fr. 6 Dec. 1743. 16.) Maar der paa Landet forefindes Varer, som efter 1 § ikke maae indføres, i større mængde end i det efter 8 § Enhver efter sin Stand og Vilkaar tilladte Forhold, samt faadanne Forraad af forbudne Varer eller lignende inden: Landske Manufactur- og Fabrikvarer, at de af hver Sort udgiore enten i Alenmaal 10 Alen og derover, eller i Vægt 10 Pd og derover, eller i Værdie 100 Rd. og derover, uden at være forsynede med legaliserende Beviser, eller ikke behørigen stemplede Manufactur.Alenvarer, Schavs ler, Tørklæder, Kniplinger, Tyller, Bomuldsstrømper og . Huer, samt Teier indrettede til Klæder, blive samme at behandle som uangivne Varer i Kiobstederne efter denne Frs 15 §. Fra denne Bestemmelse undtages alene de paa Landet værende Fabrikkers egne Forarbeidelser, som $4 par
