1810.
407
Fr. om Tiendevas. i Dmk. I Afd. 1-5 §. kiendtgiørelse ere i lovlig Besiddelse af saadan Tiende 8 Jan. eller Gotgiørelse derfor; men der, hvor alene Præsten oppebærer faadan Tiende (hvilket paa negle Steder skal være Filfældet), ophører denne Tiendetagelse med den nuværende Besidders Embedstid. 2.) For al Tiendeydelse stal end videre være aldeles fritagne: A.) De med Lyng begroede geder, som allerede ved udtrykkelig Anordning ere fritagne for at foare Tiende, saa og de hidtil udyrkede og herefter særskilt (det er: uden Sammen hæng med nogen anden dyrket Jordlod) til Dyrkning ind tagende Hedejorder, af hvilke indtil nu ikke har været svaret Tiende. B.) De med Steen belagte, og af den Anesag hidtil udyrkede, men herefter til Dyrkning optas gende Jordstrækninger, naar de indhegnes med anordningsmæssigt Steengierde. C.) Jordstrækninger, som til Dyrkning indtages fra havet. D.) Serste Soer, som udtørres. 3.) De hidtil ikke til Dyrkning an vendte Moser og Ricer, som udterres og indtages til Dyrkning, skal være undtagne fra at svare Tiende, i et Tidsrum af 20 Aar, fra det Uar (indberegnet) da saadan Jord første Gang bærer Sæd. 4.) Da L. 2-23 -13 stal paa nogle Steder være urigtigen forklaret saaledes, at Huusmænd, Inderster og ugifte Mandfolk, som ikke tiende til Kirken, fulde til hvert af de 4Qvarta ler betale en halv Mark dansk, saa fastsættes herved, at fornævnte Perfoner ikke skal være pligtige at yde til Kire ken mere, end 2 Stilling qvartaliter, som udgier aare lig 8 Still, eller en hats Mark danse i alt. 5.) I Henseende til Præsternes Rettighed, at ferdre enten Hosedag eller Tiende af Huusmænd, skal følgende, ved Pl. 20 Mart. 1801, fastsatte Regler gielde: A.) Liges som £. 2-12-5 ikkun hiemler Præsterne Ret til at freeve Hastdag af de Huusmænd, som ei have Kornsæd, hvoraf naturligviis flyder, at de Huusmænd, hvis Huse tillæg