1810. 408
Fr. om Tiendevæs. i Dmk. I Afd. 5-6 §. 8 Jan, tillægges Jordlodder, som anvendes til Agerdyrkning, ikke ere pligtige at giere Hestarbeide, men blot at yde Tiende; fan bør dog Præsten have Valget, hvad enten han vil benytte sig af ostdagen, eller han vil tage Tiende af en saadan Huusmand, efterdi det kunde være mueligt, at dennes Kornsæd var saa ringe og hans Jordled saa ubesydelig, at Tienden deraf blev af mindre Værdie, end en Dags Heftarbeide; men, naar Præsten engang har be fremt sit Balg i denne. He,eende, skal dette gielde som bestandig Regel, saalænge der ikke skeer nogen Foran bring med Hufets Tillæg af Jord. B.) De Huusmænd eller Huusqvinder, som beboe jordløse huse, og altsaa ere pligtige at giore Hostdag, sal, efter betimelig Ads varsel af Præsten, strax erklære sig, om de vil forrette Arbeidet in natura, eller i dets Sted betale Penge, Hvilke herved fastsættes til 24 Stilling for en Mand og 16 Stil. for en Qvinde. Dersom da nogen, som har erklæ ret at ville giore Arbeide, ikke møder den bestemte Dog efter Tilsigelse, bør den saaledes udeblivende betale til Præsten, som Skadesløsholdelse, dobbelt saameget, som ellers skulde have været erlagt i Penge, nemlig en Mand 48 Sfil. og en Qvinde 32 Skill., med mindre den Paagieldende kan bevise sit lovlige Forfald, da, i saa Fald, Præsten ikkun tilkommer den førstbenævnte almindelige Gotgiørelse for Hostdagen. C.) I Tilfælde af Klage, formedelst Nægtelse af den - Rettighed, som, i Følge Lo vens og denne Anordnings nærmere Bestemmelse, seal ndes Præsterne, bør Sagen afgiøres ved Politierettens Dom. 6.) De Bestemmelser, som ved Fr. 7 Apr. 1740 ere foreffrevne i Henseende til Qvægtiendens Bes taling med Penge, skal fremdeles vedblive, endog paa de Steder, hvor Korntiendens Forandring til bestemt Afgift ikke finder Sted, enten ved Foreening eller ved Kiendelse, og hvor altsaa Korntienden indtil videre ydes i Kiærven. Der
