1810.
409
Fr. om Tiendevæs i Dmt. I. 6§ II. 89. Der skal saaledes, i Overeensstemmelse med forbemeldte 8 Jan. Fr., betales for ethvert Sol, som paa en tiendepligtig Jordlod tillægges, 10 Stil., for en Aalo 8 Shil, for et Lam eller Rid, i Siælland 5 Sfil., i Fyen, Falster, Lolland, Langeland og Møen 4 Skil., i Jylland 3 Stil., for et Biestade overalt 8 Stil. Og skal den saaledes bestemte Gotgiørelse for vægtienden svares i det Sogn, Hvor Kreaturet er tillagt, uden Hensyn til, om det siden er ført andensteds hen, eller afhændet. Da det ofte, naar Tillægget af Fol, Kalve og Lam er af Tiendetageren an tegnet, hænder sig, at samme, enten af Sygdom eller ved andet Uheld, bortdoe, forend de til Winterfoering indtages, saa skal de ansatte vægtiendepenge ikke betales for videre Tillæg, end for de Sol og Ralve, som ere i Live, naar de til Vinterfoering indtages af Marken, og for de Lam, som enten ere i Live ved St. Hansdags Tider, eller da ere saa vorne, at de fra Faarene afvænnes, faa og for de Biestader, som ere i fuldkommen Stand og ved Magt, saa at de ved Efteraarstiden optages eller tillægges; men for de Fel, Kalve og Lam, som inders forbemeldte Tider bortdde og ikke komme Eieren til Nytte, skal ingen Tiendepenge erlægges, ei heller skal Tiendeyderen herfor tilsvare noget af hvad hans Formand i faa Maade kan som Reftants have paadraget. 7.) Tiende af Giæs, ons, Ender og Grise skal herefter als deles ikke oppebæres in natura; derimod skal af Tiendes yderen, som Vederlag for saadan Tiende, hvor samme hidtil har fundet Sted, betales i alt 3 Skil. af hve Tønde Hartkorn. 8) II.) Om Oppebørselen af Korntienden. Da Tiendeyderen ikke bør opholdes i Sosten, formedelst Mangel af Tællere, ei heller udfættes for Tibsspilde, ved at søge disse paa forskiellige Steder, fan bør ikke alene enhver, som oppebærer Tiende, være pligtig at forstaffe sig de
