1810. 414
Fr. om Tiendevas. i Dmk. II Afd. 20-22 §. 8 Jan. 20.) I det særdeles Tilfælde, at Tiendeyderne boe pac en Ge, fra hvilken Tienden ikke kan føres til Tiendetageren, uden med Baade, ere Yderne ikke pligtige at bringe Tiens den over Wandet, hvorimod det alene skal paaligge dem at fremføre Tienden til et Sted ved Dens Strandkant, son Tiendetageren anviser. Dersom Tiendetageren ikke finder sig tient med paa denne Maade at oppebære Tienden, er han berettiget til at erholde den bestemt til bestandig Afe gift, efter de Regler, som i det følgende af denne Anords ning fastsættes. 21.) Tiendeyderen er ikke pligtig at fremkiøre hver af de trende Tiender af hver Kornert til flere forskiellige Steder, men hver af de tren de Tiender af hver Kornart ber kun fordres henbragt til eet Sted. Paa de Steder, hvor Tiendeyderen hidtil har fremført en af de trende Tiender af hver Kornart til flere forskiellige Steder, der skal Tiendetageren, naar Tienbee yderen eet Aar forud anmelder for ham, at han ikke læn gere vil paa denne Maade fremføre Tienden, være beretti get til at erholde Tienden forandret til. bestemt bestandig Afgift, efter de Regler, som i det følgende af denne Unordning fastsættes. 22.) Dersom Tiendetageren forsmener sig at være af Tiendeyderen besoeeget ved Tiens dens Ydelse, saasom ved urigtig Angivelse til Telling, ved bedragelig Omgang med Tiendens Siemkiorfel, eller paa andre Mander, da maae saadant, ligesom enhver anden Forurettelse ved Tiendens Ydelse og Oppebørsel, paaklages for en politieret, og Sagen ved faadan Ret behandles efter de Regler, som Sr. 25 Mart. 1791 foreskriver. Derimed skal den i. 2-23-7 tilladte Kastning af Tiene deyderens Korn være aldeles forbuden, undtagen i det Tilfælde, som er omhandlet i denne Frs 12 §. Befindes Tiendenderen skyldig i Tiendesvig, da skal Tiendetageren ikke alene være berettiget til at beholde den allerede oppes baarne Tiende, men Tiendeyderen skal desuden ved Polis tiep
