1810.
415
Fr. om Tiendevas. i Dmk. II. 22 §.III. 24 §. tierettens Dom tilpligtes at erlægge, til lige Deling mels, 8 Jan. lem Tiendetageren og Districtets Fattigvæsen, dobbelt faameget, som den bespeegne Tiendetager enten med Tiens debøger, eller paa aubre Maader, beviser, at den høieste Liende af den Kornart, ved hvilken Tiendesvigen er bes ganet, har, for det Uar, beløbet sig til for en Gaard af lige Hartkorn i samme Sogn. Denne saaledes beregnede Tiendes Værdie boe af Tiendeyberen erlægges i Penge, efter Taration af dertil ved Retten udnævnte Mænd. I øvrigt skal det være Tiendetageren paalagt, naar han vil anlægge Sogsmaal for Tiendesvig, at indlevere Klas ge herom til Politieretten, i det seneste fire uger efter at den paaklagede Tiendesvig skal være beganet. Eftertas der Tiendetageren at anlægge Søgsmaalet inden bemeldte Tids Forløb, da skal han have tabt fin Net til at paatale Sagen. III.) Om Rovintiendens Forandring fradelse i Riærven til bestemt bestandig Afgift, med videre. 23.) Enhver Tiendeyder, som ikke allerede har indgaaet lovlig Foreening med Tiendetageren om en bestemt bestan dig Afgift for Tienden, skal være berettiget til, naar han attraaer det, at erholde sin Korntiende for Fren tiden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, i Overa censstemmelse med de Regler, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Derimod skal den Ret, at fordre Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift, ikke tilkomme Tiendetageren eller Tiendeeieren, undtagen i de Tilfælde, som ved denne Anordnings 16, 20 og 21 § ere benævnte. 24.) Den Ret, at kunne erholde Tienden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, skal tilkom me Tiendenderen, hvad enten han er Selveier, eller bant blot som fæster er i Besiddelse af den Jord, hvoraf Tienden ydes, ligesom ogsaa denne Rettighed skal tilkomme Fæsteren, hvad enten Zienden oppebæres af den Jorddrot Ee 2 selv,
