1810. 416
Fr. om Tiendevæs. i Dmt. III Afd. 24-26 §. 8 Jan. selv, som eier den fæstede Jord, eller den oppebæres af en anden. Dog stal Sæsterens Jorddrot stedse, forinden Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift steer, af Tiende: Commissionen foranstaltes indkaldt faa betimeligen, at han kan møde eller lade mode ved Forretningen. Fors sommes dette, da følger det af sig selv, at den skeete Bestemmelse af Tienden ikke skal være forbindende for Forddrotten. I øvrigt skal de Paaanknings-Midier, som i det følgende af denne Anordning foreskrives, i Henseende til den foretagende Bestemmelse af Tiendeafgiften, være forbeholdne Jorddrotten. 25.) Dersom en Jord. drot, som ikke selv eier Tienden af den ham tilhøren de og i Fæsterens Besiddelse værende Jorblod, attrader at faae Tienden for saadan hans eiende Jordlod bestemt til bestandig Afgift, da er han berettiget til at erholde saadan Bestemmelse paa den Maade, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Dog skal fæsteren ikke være pligtig at erlægge den saaledes bestemte Afgift, med mins dre han selv er villig dertil; hvorimod Jorddrotten, saalænge Fosteren ikke findes villig til at erlægge den bestemte Afgift for Tienden, skal være berettiget til selv hos ham at oppebære Tienden i Kiærven paa den Maade, som ved denne Anordning er foreskrevet i Henseende til Oppeberfes len, imod at Jorddrotten da selv svarer Afgiften til Tiens detageren. Men naar Fæsteren, eller en efterfølgende Fæ ster, begierer at erlægge den bestemte Tiendeafgift, isteden for at yde Tienden i Kiærven, da skal Jorddrotten være pligtig at overlade ham Tienden, imod den fastsatte Afgifts Erlæggelse. 26.) De Arvefæstere, som i Følge deres Adkomstbreve have Ret til at sælge og pantsætte den arvefæstede Eiendom, og altsaa, forsaas vidt denne Ret angaaer, ere at ansee som andre virkelige Selveiere, ere berettigede til at erhelde Tienden af deres Jordlodder bestemt til bestandig Afgift, uden at den ved denne
