1810.
421
Fr. om Tiendevæs i Dmk. III Afd. 28 §. at faadan Priis ei kan bestemmes, da efter Halmens Benottelse og den Fordeel, som deraf fan giores. D.) De Omkostninger, som Tiendetageren hidtil, medens han oppebar Tienden i Kirven, har haft ved Tiendens Ope peborsel og Tiendefornets Udtærftning, komme til 2ife drag ved Beregningen til afgifternes Bestemmelse. E.) Da den bestemmende aarlige Tiendeafgift bliver, som for anført, uforanderlig, og ingensinde i Fremtiden, end ikke ved Foreening mellem Tiendetageren og Tiendeyderen, fan forhøies over det, som Bestemmelsen indeholder, ei hellet forandres til Tiendeydelse i Kiærven, saa skat, naar Tiendens Bardie efter forestaaende Regler er taxeret, dernæst beregnes en tiende Deel af den saaledes ansatte Tapa tions Beløb. Denne en tiende Deel tillægges Tar tions Beløbet, og det derefter udkommende fastsættes ved Commissionens Kiendelse, som den bestandige aarlige Af gift for Tienden paa een af følgende Maader: F.) En ten, i Overeenstemmelse med Indbyd. 18 Mart. 1796, ved igien, efter Middeltallet af de sidst forløbne 10 Wars Kapitelstaxter, at reducere den, i Foige forestaaende Regter, udkomne Pengefuin til Korn af de Slags, som meest dyrkes i Egnen. Dette Qvantum Korn anflaaes derefter igien til Penge, ligeledes efter Middeltallet af de sidste 10 Wars Kapitelstaxter, og al siden bestandig hvert 5te War paa nye beregnes efter Middeltallet af de sidst forløbne To Wars Kapitelstaxter; Eller, i Overeensstemmelse med pl. 18 Maj 1798, til et vist vantum Sorn in natura, efter Middeltallet af de sidstforløbne 10 Kars Kapitelstars ter, uden at dette Kern igien beregnes til Penge. I Henseende til disse tvende Maader, at bestemme Afgiften, har Tiendeyderen Valget, og Commissionen bør altsaa herem fordre hans Erklæring, forinden Bestemmelsen freer. Svad Kongetienden angaaer, da skal det, ved dens For andring til bestandig Afgift, være tilladt at anfootte Ufgif: € 5 fea 8 Jan
