1810. 426
Fr. om Tiendevæf. i Dmk. III Afd. 29-30 §. 8 Jan. tageren skal have fortrinsret i Tiendeyderens Boe for det sidstforløbne Wars Afgift fremfor alle andre Credi torer, endog Panthavere og Kgl. Skatter, eller andre offentlige Paabudde. Dog bor saadan Fortrinsret ikke vebvare længere, end til næstfølgende St. Hansdag. Lider Tiendetageren Fordringen henstaae i længere Tio, da skal han ansees som simpel Erebitor, og kan ei giøre fin Fordring gieldende, uden ved Lov og Dom. d) Hvor. Liendeafgiften er bestemt til Born in natura, bor dog Tiendetageren, dersom han nødsages til at inddrive Tien deafgiften ved Execution, være berettiget til at fordre Ufs giften erlagt i Penge saaledes, at det for Ufgiften bestemte Quantum Korn beregnes til Penge efter Taration af ders til ved Retten udnævnte Mænd. e) I det Tidsrum, i hvilket Tiendetageren, som foranført, har Fortrinsret i Tiendeyderens Boe for den bestemte Tiendeafgift, bør Jorddrotterne være ansvarlige for Afgiftens rigtige Betaling af deres Sæstebønder paa samme Maade, som de nu indestane for de Kgl. Skatter. Tiendetagere, som pan eet eller flere Aar indgaae Foreening med derne em en bestemt Afgifts Svarelse, isteden for Tiendens Oppebersel i Kiarven, maae, imedens saadan Foreening bestaaer, nyde samme Fortrinsret for den stipulerede Af gift, som i denne § er bestemt for Tiendetagere, der afs flutte bestandige Tiendeforceninger; dog at saadan Forces ning læses til Tinge og af vedkommende Godseier fams tykkes. 30.) Fra den Grundregel, at den ved For eening eller Commissionernes Kiendelse bestemte Tiendeafs gift ikke i den følgende Tid skal kunne forandres, bør dog Undtagelse finbe Sted i det Tilfælde, at den tiendeydende Jord enten formedelst Oversvømmelse, Sandflugt, Krigsuroeligheder, eller paa andre Maader blev saaledes forringet, at Afgang eller Formindskelse af de gl. Skatter derfor blev af Kongen bevilget; thi da bør ogfaa
