Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/453

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1810. 446

Fr. om Afgift af Eiendomme. 2 §. 8 Febr. domme fal, naar een af de mageskiftende Parter tillige betaler nogen Pengefum eller paatager sig aarlig Afgift, I Procent erlægges af denne Vengefum eller af den Capi tal, hvortil bemeldte Afgift paa den i Litr. a bestemte: Maade kan anflaacs. Men, mageskiftes Eiendommene lige imod hverandre uden nogen Pengefums Erlæggelse eller Afgifts Paahæftelse fra nogen af Siderne, da svares ingen Procent- Afgift. c.) Ved faste Eiendommes Bortskienkelse i levende Live erlægges Afgiften af den Værdie, hvortil Eiendommene, i Følge Stempletpapiirs Sr. 25 Maj 1804. 14 §, i Gavebrevene eller ved Paas tegning paa samme anflaaes. d.) Naar faste Eiendoms me tilfalde nogen ved Arv, enten i Følge Loven eller efter testamentariffe Dispositioner, da bestemmes sammes Vær die efter de lovlige Vurderings.Forretninger, som lægges til Grund ved Stifte og Deling, hvor denne ved ordenta lige eller overordentlige Skifteforvaltere foretages. Men, dele myndige og tilstedeværende Arvinger sig selv imellem, eller nogen tiltræder Arv uden Skifte, da angive Arveta gerne de faste Eiendommes fulde Værdie paa Tree og Love - og efter bedste Stiennende saaledes, som de drifte sig til deres Angivelses Rigtighed med Lovens Eed at bekræfte, naar forlanges. Og bliver da Procent Afgiften af den ved disse Angivelser eller veb hine Vurderings Forretninger beffemte Berdie, efter Afdrag af den paa Eiendommene hæftende Gield, at erlægge. e.) Ved nye Besidders Tiltrædelse til Lehns, Stam eller andre Fideicom mis Godser skal ligeledes den nye Besidder efter beste Stiennende og saaledes, at han derpaa, naar forlanges, kan aflægge Eed, angive Godsets Værdie til den Sum, som det kan agtes at være værdt efter de Fordele og Byro der, som derpaa hæfte for bestandigen eller for en Tid, eller, hvilket er det samme, til den Sum, for hvilken han i den Forfatning, det er, med Fordele og Byrder, vilde fælge