1810. 472
Negl. f. Kaperfarten c. 16:20 §. 28 Mart. Opbringer Kaperen, noget Skib, da maae han, under lige Ansvar og Straf, som i 15 §, hverken toffe, fælge, forbytte, eller paa anden Maade afhænde eller forkomme noget af Ladningen; men han ber, i Foreening med Skipperen, og Skriveren, eller Styrmanden paa det epbragte Skib, saavidt mueligt, forfeigle eller laafe hele Ladningen, og føre Skibet med Ladningen uaabnet (forsaavidt dens Conservation ei maatte fordre det modsatte) til et af de Steder, som neden fer bestemmes. 17.) Dog skal det ei være ham formeent i Lodstilfælde at tage Vica tualier eller Ammunition af bet opbragte Skib, imod at han giver Skipperen en skriftlig Fortegnelse derover under fin Haand. Bliver det opbragte Skib ham fiden efter til- Eiendt som Prise, beregnes det saaledes borttagne i hans Bytte, men fradømmes Prisen ham, skal han være pligtig, skadesles at erstatte det, han har taget fra Skibet. 18.) Alle Skibets Papirer, Passe, Breve og Journaler, skal Raperen, efterat have giennemseet dem, i Skipperens og to af Mandskabets Overværelse, forfeigle med sit eget Seigt, hvortil Skipperen tillige feier fit; der efter beholder Kaperen dem i sit Værge, indtil de i ubrudt Stand kan overleveres til den vedkommende Øvrighed paa det Sted, hvortil Skibet indbringes. 19.) Kaperen stal seile ud fra en under Kongens Herredømme værende Havn; de Priser, som han tager, maae han indføre til Hvilket dansk, norsk, slesvigsk eller holsteens Toldsted han finder meest beleiligt, eller til det nærmeste Sted, hvor han kan vente militair Beskyttelse, men ikke, under Kapers brevets og Cautionens Fortabelse, til andre eller fremmede Steder, med mindre Storm, Uveir, Mangel paa Provis sioner, eller fiendtlig Forfølgelse tvinger ham dertil; og, naar saadant er Tilfældet, skal han, uden at bryde Lasten, være pligtig, faasnart Vinden feier sig, at begive sig til et Toldsted i de Kgl. Riger og Lande. 20.) Dog, der som
