1810.
575
Regl. f. Jægerspriisfærgested. 2-5 §. og Vintermaanederne, foreskrevne Overførselspenge. 18 Sept. Taxten vorder opslaget paa begge Sider af Færgeløbet paa passende Steder, og klævet paa et Bræet, som følger med Færgen til Foreviisning for hvem det forlanger. 3.) Saavel til Breernes Bevaring, som og til Stades Afværgelse for Vognene selv, som fiore ned i Færgen over Saldklapperne, der hænge i Arler og Jernkieder, bliver det Færgemanden alvoNig paalagt, under Ansvar for alle muelige Følger, ingensinde at tillade, at nogen Vogn neds kiører ad bemeldte Faldklapper med sværere Læs end 8 Tde Rug, eller lige Vægt af andet Gods, nemlig 5 Skpd. At Overvægt bør først aflæffes inden Nedkiørselen, og enten bæres i Færgen eller overføres i Baad, om hvis Bes taling ba bliver at underhandle i Mindelighed med Færges manden. 4.) Seilsfartgier, som deels fra Fredes rikssunds: deels fra Roskildefiorden vil passere Færgeløbet, forpligtes til i fandan Afstand at mindske Seil og hidse et Flag, at dette sidste, i det mindste et Qvarteer, inden Fartøiet naaer selve Færgeoverfarten, kan sees fra Broen og Færgegaarden, hvorfra svares med Gientegn af et hvidt Klæde opfat paa en tilstrækkelig hoi Stage. Saas snart Færgefolkene have skeet Slagsignalet fra et giennems feilende Skib, er det deres Pligt at stikke faa meget paa Færgetouget, at Fartøiet kan passere uden at beskadige Tous get. Skulde færgen være i Overfart, naar et saabant Fartøi vil passere Lobet, bor Skipperen standse fin Fart og give Færgefolkene Tid til at flikke paa Touget. Sorsommer et giennemseilende Skib disse Forstrife ters Efterlevelse, og beskadiger Færgen eller Touget, da stander Skipperen og Loosen (dersom Lods er oms bord) begge for een og een for begge til Unfvar for den tilfoiede Skade; efterlade derimob Færgefolkene i Tide, efter givet Varsel fra Fartøiet, at fire paa Touget, falder Ansvaret og Skadeserstatningen paa dem. 5.) Ina tet Sartói eller Baad mane loffe eller lade noget, hvad PP 2 det
