1810. 616
Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 16-22 §. 14 Dec. stalter dertil. 17.) Angribes et Tienestetyende af smitsom Syge, bør saadant tillige ufortøvet anmel des for Øvrigheden. 18.) I Almindelighed er Huusbonden pligtig at forsørge det syge Tienestetyende saalænge, indtil dette, enten efter Opsigelse, eller af anden lovlig Aarsag, burde forlade sin Zieneste. Dog bor Omkostningerne til den Syges Kuur, til Lægemid= Ter og til den særdeles Pleie, som maatte behoves, udres des af Tienestetyendet selv, eller, om dette ei har Evne der til, da af Stedets Fattig-Kasse. 19.) Den, som i fin Tieneste antager Nogen, der ikke er forsynet med lovligt Pas, har ingen Net til at fordre Gotgiørelse, for hvad han paa dennes Kuur og Pleie m. v. anvender; liges som han og bør erstatte Fattigvæsenet, hvad dette, efter Omstændighederne, seer sig nedsaget til at udlægge. 20.) Syge Tienestetyende bor, naar deres Tienestetid er uoleben, behandles efter de samme, Regler, som Fattige i Almindelighed. Dog er den, i hvis Tieneste Tyendet har staaet, pligtig, mod Gotgiørelse af dette, eller af Fattigvæsenet, at beholde den Syge i sit Huus, indtil denne uden Fare kan bringes til et andet Sted. Hoo som, tvertimod denne Forskrift, egenmægtigen staffer den Syge ud af Huset, ansees efter Lovene, og skal desuden bære alle Omkostninger paa den Syges Pleie og Helbredelse. 21.) I Overeensstemmelse med hvad der, efter den 157 § af den under 1 Jul. 1799 bekiendtgiorte Plan, finder Sted ved Kiøbenhavns Fattigvæfen, bemyndiges samtlige Fattig-Commissioner til, hvor alvor- Lige Formaninger ikke frugte, at bestemme og iværksætte Straffe for faadanne Forseelser, der stride mod den Orden og Sædelighed, som ber iagttages af Fattige, der nyde offentlig Understøttelse. 22.) Det tillades saaledes Commissionerne: for Overhørighed og Trodsighed mod Forefatte; for Drukkenskab, Uforligelighed, eller Modta
