1808.
79
Aab. Br. om Dannebrog-Ord. færdige Sag Han havde at forsvare, og ved at skue hen 28 Jun. over det Folk Han var kaldet til at bestyre. Han mindedes, hvad dette Folk stedse var, og hvad Han Selv kiendte bet at være: troe mod Gud og Konge, sindigt og vindskibeligt i Fred, kiæft i Farer, redebont til at opoffre alt for Fædrelandets Vel; og Han faae med landsfaderlig Glæde, at de kommende Dage ikke mindre end Fortiden, under Krigens Tummel som under Fredens roelige Syfler, maatte blive rige paa hæderlig Dand, paa udmærkede Handlinger, og det danske Monarkies Undersaatter fremdeles lyse blant Europas Elægter ved urokkelig Kiærlighed til Konge og Fodeland. Han har nærmere skeet dette stadfestet ved mange usvigelige Beviser. Det blev derfor et af Hans inderligste Ønsker, fra den Tid Han tiltraade Rea gieringen, at stifte et Pant paa indbyrdes Hengivenhed mellem Sig og dette Hans Folk, til et Vidnesbyrd for Alle, om hvor boit Han agter, og hvor meget Han attraaer at belønne, fande Fortienester i enhver Klasse af Statens Borgere. Overbevist om, at den Netskafne, næst Religionens og Moralens Tilskyndelser, anseer Eren som den reneste og ædleste Driveficer til det Gobe, og at han, næst en tilfredsstillende Selvbevidsthed om at have gavnet, finder værdigst Løn i sin Fyrstes og sine Medborgeres Ags telse, fandt Kongen, at hans landsfaderlige Diemeed sikkrest kunde opnanes, ved et udvortes Tegn paa erkiendt Borgerværd. Han har dertil valgt det Dannebrogens Kors, der fra Valdemar den Seierriges Tider hædredes i Hans Flag og Banner, og prydede Dannerkongernes trofaste Mænd, som et ridderligt Ordens: Tegn. I det Han derfor giver den af Hans Farfaders Oldefader fornyede Dannebrog Orden en storre Udvidelse, vil han, overeensstemmende med hans Hensigt, end mere forhøie Ordenens Glands, ved at udmærke enhver dermed, som i sin Stilling og Birkefreds maatte fiendes værdig til ud- mara
