1839 310
510 Pl. om Umynd. Gieldsforpligtelser § 3-5. 24 Apr. en saadan Fremgangsmaade som den i Slu'ningen af § 2 anførte, haver han at andrage dette for vedkommende Øv righed som foranstalter eller foretager en noiagtig Un dersøgelse af Sagens hele Sammenhæng. Dersom det ved denne neiagtige Undersøgelse godtgieres, at Medcontrahenten selv har været vidende om de af den Mindregarige eller Umyndige benyttede Documenters Ulrigs tighed eller dog har maattet have Formodning derom, saa bliver den Umyndige eller Mindreaarige ikke at drage til Unspar, hverfen til Straf eller til Skadeserstatning, og Medcontrahenten maa da i alt Fald tilskrive sin egen Uforsigtighed det Tab, han maatte lide. Men, dersom Undersøgelsen ikke leder til at tillægge Medcon trahenten slig Mislighed, bliver den Umyndige eller Mindreaarige at domme saavel til at lide Straf efter Lovenes almindelige Forskrifter, som til at give Erstatning til den besvegne Medcontrahent. Det følger iovrigt af sig selv, at Justitsvæsenet, endog om det ikke attrages af Medcontrahenten, haver at forfølge den Mindreaarige eller myndige til Straf, forsaavidt han, i Medhold af foranførte Bestemmelser, dertil har qvalificeret sig, og at ligeledes Medcontrahenten maa drages til Ansvar, faa fremt han har giort sig skyldig i beviislig Svig. 4.) Udenfor det i § 3 omhandlede Tilfælde kan Mangel af Fuldmyndighed aldeles ikke ophæve Straffelovenes Anvendelse paa dem, der udfærdige eller benytte falske Documenter eller giøre sig skyldige i anden svigagtig Omgang, naar de kun have den Alder og de øvrige Egenskaber, som efter Lovenes almindelige Forskrifter udkræves til at begrunde Straffeansvar. 5.) Da nærværende Anordning har optaget Alt, hvad der af Pl. 14 Dec. (Refol. 7 Dec.) 1804 for Fremtiden skal være gieldende, saa vil ogsaa den iovrigt: bortfalde. Kgl.
