28
I 838. Fr. om Jordbrotter og Fæstere 5 §.7 9 Mart. Seffe, hvortil og Gierdselshugft bliver at henføre, dog Hegningsplantning derunder ikke indbefattet, hvorved iøvrigt bliver at iagttage, at den fornødne Gierdsel til Hegnene udvises paa Gaardens Tilliggende, forsaavidt samme der befindes eg fordres paa den for Gierdselshugst passende Tid; eller d) fælger eller til Andre overlader noget af den Gaarden tilliggende Torvemose i tilberedt eller utilberedt Tilstand; eller e) til eget Brug benytter Tørvestiæret stridende imod en ham af Eieren i Medhold af Fæstebrevet given Anvisning. Gior en Fæster sig fyldig i nogensomhelst af disse Misbrug, da fan Eieren, den første Gang saadant skeer, lade ham sagsøge til Erlæggelse af en Mulet fra 1 til 10 Rbdle Sølv. Har derimod Fæsteren enten i Mindelighed underkastet sig at betale denne Mulet, eller er han ved endelig Dom ble ven fiendt pligtig hertil, og giør han sig 2den Gang ffyldig i enten den samme eller nogen anden af de ovenanførte Misbrug, kan Eieren lade ham sagsøge til Erlæggelse af en Mulct fra 2 til 20 Rbdir Selv. Men er Fæsteren ogsaa 2den Gang enten ifølge mindelig Forening eller endelig Dom bleven forpligtet til at betale mulct, og han tredie Gang giør sig skyldig i en eller anden af de ovennævnte Misbrug, fan Eieren med Retsvirkning lade ham sagsøge til Fæstets Forbrydelse. Og er det en Selvfølge, at Eieren i famtlige foranførte Tilfælde er berettiget til at fordre Erstatning for den tilføiede Skade. Jøvrigt blive de her anførte Forskrifter gieldende ogsaa for det Tilfælde, at en Foster ikke overeensstemmende med Fr. 24 Jul. 1822 efter given Paamindelse skiller sig ved indtagne Inderster, saa at Fæfteren for saadan Overs trædelse først retögyldigen fan feges til Fæstes Forbry delse, naar han af den Aarsag tvende Gange i Mindelighed har underkastet sig eller ved endelig Dom er fiendt pligtig til at betale de i det Foregaaende bestemte Mulc
