1838
29
Fr. om Jorddrotter og Fæstere 5-9 f. Mulcter. me6.) Saafremt en Fæster ifølge endelig 9 Mart. Dom eller benaadende Kongelig Resolution har forbrudt fin Frihed i det mindste i 3 Aar, er Jorddrotten berettiget til at bortfæste Stedet til en Anden, med mindre han er gift, da i saa Fald hans Hustru, saalænge hun bliver i Egteskab med ham og opfylder hans Fastepligter, fan drive Gaarden paa hans Begne, ligesom hun, hvis hun erholder Skilsmisse, bliver med hensyn til Gaardens Besiddelse at ansee som Enke. Har derimod en Faster forbrudt sin Frihed paa kortere Tid end 3 Aar, beholder han vel sin Fæsteret, men forsaavidt han ikke er gift, og Stedet faaledes ikke midlertidigen fan bestyres ved hans hustru, bør han antage en Mand, der er villig til paa hans Regning og Ansvar at paatage sig Gaardens midlertidige Bestyrelse. 7.) Gaards Forbrydelse skal ikke funne finde Sted i andre Tilfælde end de i denne Anordning udtrykkelig nævnte, saavelsom i de Tilfælde, hvor Fr. 25 Mart 1791 ang., hvorledes god Orden skal haandthæves ved Hoveriet, s 9, 10 og 12, hiemler samme. 8.) De Sager, under hvilke Fæsteren, i Overeensstemmelse med 5, søges til at erlægge Muleter, hvilke tilfalde vedkommende Amts Fattigfasse, blive at behandle som private Politieſager. Jevrigt skal det være Jorddrottens Pligt i ethvert Tilfælde, hvor han agter ved ordinair Rettergang at fagsøge en Fæ fter til Fæstes Forbrydelse, at henvende sig til vedkommende Amtmand for agens Anlæg med Anmodning om, at der beskikkes Fæsteren en fri Sagfører, der da udfører Sagen ved Underretten paa ustemplet Papiir og uden Betaling til Rettens Betiente. 9.) For at fremme saadanne Eagers Afgiørelse i Tilfælde af Appel og for at bortrydde de Hindringer for Diemedet med Fr. 9. Febr. 1820, der ere en følge af den længere tid, i hvilke Opreisning paa Domme i deslige Eager funne se= ges,
