1839.
353
Fr. om en borteblev. Pers. Formue. 7-9 §. og tillige villig til at varetage hans Anliggender, saa 11 Sept. længe ellers ingen tredie Persons Ret opfordrer Dvrigheden til slig Foranstaltning, eller faadanne Omstændigheder indtræde, som maac forudsættes at have villet bestemme den Fraværende til at tilbagekalde den Fuldmægtigen givne Fuldmagt, da Øvrigheden i saa Fald ogsaa skal være berettiget til at removere denne. Det følger af sig selv, at Dorigheden i alle Tilfælde er befoiet til at sørge for, at den Forsvundnes Born nyde Underholdning og Opdragelse ved Hielp af det Gods, han her besidder, samt at hans Creditorer beholde deres Ret til efter levlig Omgang at søge Betaling i bemeldte Gods, heils fet og fan skee ved at erklære ham fallit, naar saadanne Omstændigheder sinde Sted, der indeholde lovlig Grund til en Fallit-Eiflaring. 8.) Naar en Person, som har nogen Formue her i Riget, i 5 Aar har været borte, uden at der in.idlertid er nogen Efterretning om, at han er ilive, kunne hans Livsarvinger, under Jagttagelse af den Fremgangsmaade som i der Følgende foreskrives, fredes til fremtidig Nentenydelse af hans Capitaler eller til Nytten og Brugen af de Eiendele, som ellers maatte være at bevare for ham. Hvis han ingen Livsarvinger har, indtræder denne Ret for hans Arvinger derimod forst efter 10 Aar, hvilke, saafremt han er bortreist, inden han havde fyldt sit 18de Aar, først regnes fra dette sidste Tidspunct. Jerrigt forstaaer det sig af sig selv, at, faafremt den Borteblevne maatte have efterladt nogen testamentarist Disposition, angaaende hvorledes med hans Formue skulde fo.holdes, vil denne, forsaavidt denne Disposition ellers er lovgyldig, blive at følge. 9.) For saaledes at stedes til Nydelsen af Renter af den Udeblevnes Capital eller til Nytten og Brugen af hans øvrige Eiendele, have Arvingerne at foranstalte ham indstævnt til den Ret, der var hans sidste Værneting her
