1839 356
Fr. om en borteblev. Pers. Formue 12:14 §. 11 Sept. have de at udtage Stævning paa den i § 9 foreskrevne Maade, dog at der gives Aar og Dags Varsel, og at Indkaldelsen indrykkes 3 Gange i hver af de sammesteds nævnte Aviser, dersom Formuen beløber sig til 500 Rbdlr Solv eller derover. Jøvrigt bliver Sagen at bes handle i Overeensstemmelse med Forskrifterne i ss 10 og 11, og, hvis den Indstævntes deblivelse i 20 Aar derved skiellig oplyses, bliver hans Formue at tilfiende hans Urvinger som Eiendom efter de Arveforhold, som fandt Sted paa den tid, da de 20 Aar ved Dom ere erfiendte at være udløbne, ligesom og de befalede Arveafgifter blive at udrede paa samme Maade, som om den Paagieldendes Formue, i Anledning af hans beviste Ded, var gaaet i Arv. Dog bør denne Tidsfrist, hvis den Fraværende ved sin Bortreise var under 18 Aar, først regnes fra den Tid, han har opnaaet denne Alder. 13.) Alle de i §§ 9-12 foreffrevne Regler skulle og være anvendelige paa den Formue, som for Tiden tilhører Personer, der ere borte, uden at det vides, om de ere ilive. Dog skal det i § 10 omhandlede Søgsmaal ikke kunne finde Sted førend efter Udgangen af 1840, og det, der hiemles i § 12, førend efter Udgangen af 1842, uagtet de ellers ef ter de tilstedeværende Forhold tidligere kunde indtræde. 14.) Naar særdeles Omstændigheder ere tilstede, som ops væffe en til Vished grændsende Sandsynlighed for, at en Person, der ei er at finde, er død, t. Ex. naar det Skib, hvormed han er afreist, beviislig er forgaaet, eller det har været saa længe borte, uden at Efterretning derom er hørt, at Assurancen, om en saadan havde fundet Sted, efter 2. 4-6-10 vilde kunne affordres Assuran deurerne, og der Intet er fremkommet, som kunde give at formode, at han er bierget, saa kunne de vedkommende Arvinger, uden at oppebie den i § 8 foreskrevne Frist, forfølge Sagen i Overeensstemmelse med Forskrifterne i
