1834
15
Regl. f. Fattigvas. p. Island IV. 9 §. tigvæsenet bor altsaa ikke tilstaaes den, som ved tilbørlig S Jan. Anvendelse af sine Kræfter er istand til at sørge for fine Fornedenheder, eller som kan erholde disse hos dem, der cre pligtige eller villige til at tage sig af ham. Dog bør intet Fattigvæsen lade nogen Trængende uden Hielp fordi denne tilkommer ham enten af et andet Steds Fat tigvæsen eller af enkelte Personer, men det bør foreløbig give ham den fornødne Understøttelse, indtil han bliver overtaget af dem, som dertil ere pligtige, og som da ber erstatte hiint Fattigvæsen sit Forskud. I Henseende til den Understøttelse, som Fattigvæsenet har at yde den Trængende, bør ethvert Tilfældes Beskaffenhed og Districtets Leilighed tages i neie Betragtning. I Særdeles hed bør det paasees, at den Trængende selv bidrager saa meget som muligt til sin Underholdning ved eget Arbeide hvortil han efter Mulighed bor forhielpes. Udlevede gamle og svage Trængende bør paa den sparsommeligste Maade indtinges hos retsfafne Folk, der, imod at nyde godt af det Arbeide, de formaae at forrette, ville yde dem deres Fornødenheder imod et billigt Vederlag. Børn, som hverken have Fader eller Moder, eller som formedelst Forældrenes Tilstand eller Sæder ci hos dem kunne nyde Opfostring og Opdragelse, indtinges ligeledes paa billigste Bilkaar i saadanne Familier, hvor Man fan giøre deg ning paa, at de ville blive behandlede med forstandig Oma hu for deres Vel, hvortil hører, at de nyde tilbørlig Uns dervisning og tidlig anvises til Gudsfrygt, Sædelighed og Arbeidsomhed. Og Vor iøvrigt Præsten især antage sig slige Berns Undervisning, og hans Mening angaa ende deres Anbringelse fan ikke af Diepstyreren tilsidesættes, hvorimod denne, hvor han finder særdeles Betænkeligheder. ved, at følge famme, har at androge Sagen for Sysselmanden, der afgiør samme ved sin Resolution, hvilken og atter fan paaklages til Amtmanden. Baade Kepsy= res
