1834
21
Regl. f. Fattigv. p. Island VI. 19-VII. 22 §. Indberetning om Sagen med alle dens Omstændigheder 8 Jan. til det danske Cancellie. Det VII. Om Fattigvæsenets Politie. 20.) 2 paaligger Sysselmanden selv at vaage over, og ved Repstyreren at lade vaage over, at arbeidsdygtige Solk, som ei ere Huusfædre og drive en lovlig Næring, ikke sidde paa egen Haand og derved unddrage sig fra faft Tieneste til Skade for Boigdernes Næringsveie. Alle flige Folk have Repstyrerne og vedkommende Sysselmand uden nogen Skaansel at behandle efter Fr. 19 Febr. 1783 og anvise dem en fast Tieneste, men hvis denne ei strax kan anvises, maae de om muligt henvises til anden midlertidig Bestiæftigelse. Hvis det befindes, at Repstyrerne have feet igiennem Fingre med Losgiængerie i Repperne, bor Sysselmanden anmelde det for Amtet, og skal Amtmanden da, i Analogie med nysnævnte Fr. § 4, dictere den Paagieldende en Mulet fra 2 til 10 Abdir til Districtets Fattigkasse, og skeer det oftere, bor Rep styreren, som en utroe Betient, afsættes fra sin Bestilling. 21.) Ligeledes paaligger det Sysselmandene,
i Overeensstemmelse med Kgl. Refol. 21 Jul. 1808, at vaage over, at der ei nedsætte sig ved Sockanten et i Henseende til de derværende Næringsveie og sammes sædvanlige udbytte uforholdsmæssigt Antal Strandsiddere, kaldte Tomthuusmænd. Og maa herefter Ingen nedsætte sig som Strandsidder uden Sysselmandens Tilladelse under en Mulct, som dicteres af Sysselmanden af 1 til 5 Nbdir til Districtets Fattigkasse. Den Husbond, som har indtaget en slig Strandsidder uden Ovrighedens Tilladelse, skal derhos bøde til samme Kasse fra 2 til 8 Rbdlr Solv første Gang, hvilken Mulct fordobles hver Gang Nogen gientager slig For feelse. 22.) All Omflakken og Betlerie, saavidt samme ei ved Reser. 10 Mart. 1784 er tilladt i den 23 yder=
