1836.
313
Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 10-13. og til Skiber berettiget til at fordre fuld taxtmæssig 10 Mai. Betaling som om Skibsføreren selv fulgte med; naar han derimod ikkun besørger een af Delene, fan han blot fordre halv Betaling. Disse Fragter tilflyde Laugets falles Kasse. 11.) Skibsførere, som ere komne iland med egen Baad, og ønske at befordres tilbage med Færgebaad, betale Deel af den ved Taxten bestemte Betaling. For Skibsbaadens Ombordbringelse er Færs gemanden berettiget til at fordre i det hoieste af den fulde anordningsmæssige Betaling mere for hypert Par Aarer, den fører; dog bliver der for Schottinger, smaae norske Pramme og andre deslige lette Fartøier ikkun at beregne Betaling som for eet Par Aarer. Skibsførere, der ikke have brugt Færgebaad men ere komne iland paa anden Maade, betale for Ombordførselen ligesaameget som om de vare gaaede iland med Færgebaad. 12.) Med Færgebaade skulle Færgemændene mod den taxtmæssige Betaling befordre Gods til eller fra Stibe paa Rheden, hvor de end maatte ligge; men med Færger eller de saakaldte Mellemjoller fun naar Skibet ligger inden for Linien af Kronborg Fæstning over til Helsings borg og ei paa en større Dybde end 7 à 8 Favne Vand, og sonden efter, inden for Linien fra den nordre Pynt af Snekkersteen oft sydost indtil 4 Favnes Dybde i Bests fanten af Disken. Ligger det Skib, hvortil eller hvorfra der skal befordres Gods med Færgebaad, udenfor Rheden, eller, naar Befordringen skeer med Mellemjoller, udenfor forbemeldte Grændser, er Færgemanden berettiget til at fordre indtil Forhøielse i den tagtmæssige Betas ling13.) 3 Tilfælde af ulige Meninger om hvil fen Betaling der skal erlægges for Transporten af Gods, der enten er ilandbragt eller bestemt til Ombordførsel, skal Sagen anmeldes for Færgelaugets Inspecteur, som, i de Paagieldendes Overværelse, i Forening med Tolds
